Det er to dybt interessante forfremmelser, som Barack Obama i dag - TopicsExpress



          

Det er to dybt interessante forfremmelser, som Barack Obama i dag kom med på sit udenrigspolitiske hold - to udnævnelser, der til sammen giver en del mere passion, en del mere hjerte, og en del mere handlekraft: Susan Rice, som er ny national sikkerhedsrådgiver, og Samantha Power, der er ny FN-ambassadør, var under Obamas første periode dem, der kæmpede hårdest for lidt mere begejstret idealisme og lidt mindre kedsommelig realisme. Rice og Power, der begge har en formidabel baggrund som forkæmpere for menneskerettigheder i henholdsvis den akademiske og journalistiske verden, pressede på for, at USA skulle gribe ind over for først oberst Moammar Gadaffi i Libyen og siden diktator Bashar al-Assad i Syrien. Begge gange havde de Hillary Clinton på deres side - og begge gange var Obama og andre tøvende. Den ene gang vandt deres kurs. Den anden gang tabte den. Indtil videre. Den udenrigspolitiske opstilling, som vi kendte indtil de nye udnævnelser, virkede alt, alt for pragmatisk og realpolitisk, ja, nærmest Kissingers - med trætte John Kerry som udenrigsminister, taktikeren Tom Donilon som national sikkerhedsrådgiver, levebrødspolitikeren Chuck Hagel som forsvarsminister, og, ja, Obama som præsident. Nu vil de blive presset af især Susan Rice, der, hvis hun spiller sine kort rigtigt, kan blive den mest magtfulde udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktør i USA. Posten som national sikkerhedsrådgiver findes ikke i ret mange lange (heller ikke i Danmark), men vi ved, at i USA er den sommetider, men ikke altid, vigtigere end såvel udenrigs- som forsvarsministeren. Med Kerry og Hagel - modsat især typer som Hillary Clinton og Donald Rumsfeld, to suveræne henholdsvis udenrigsministre og forsvarsministre - kan Rice sagtens erobre positionen som den vigtigste. Det, tror jeg, vil være godt for verden - for hun er langt mere ambitiøs, langt dygtigere og frem for alt langt mere idealistisk end de to gamle mænd. Det er osse en rigtig god nyhed for de syrere, der lider så dramatisk under det nuværende regimes blodbad. Rice er givet de nødlidendes bedste håb i Det Hvide Hus.
Posted on: Wed, 05 Jun 2013 23:05:11 +0000

Trending Topics



tyle="min-height:30px;">
Manchester United manager Louis van Gaal said that Chris Smallings
Ministro de Propaganda da Dilma, João Santana! (O mesmo cargo de
Au lycée, javais une go qui avait plein de poile. quand je lui
Trafalgar Square - London Transport STL Bus (greetings card)
Ted here....2:15 pm......River flow rates will be increasing
SiliconDust HDHomeRun HDHR-US Dual Networked High Definition
Wells Lamont White Mule Leather Gloves Large With Gaunlet Cuff
CELEBRITY NEWS UPDATE!!! - Jackie Chan DEAD: A very shocking

Recently Viewed Topics




© 2015