Ejendomsmægleren siger: Vi priser os lykkelige for de lave - TopicsExpress



          

Ejendomsmægleren siger: Vi priser os lykkelige for de lave renter, uanset hvem der opkøber lånene. De udenlandske investorer har indset, at Danmark verdens stærkeste realkreditsystem med de sikreste værdier bag lånene. Det er vi glade for, da det sparer os for rigtig mange penge. Danske boliglån ender i skattely AF LARS NIELSEN Udenlandske investorer elsker danske boligobligationer. Se hvor meget. Der er godt nyt for danske boligejere. Udenlandske investorer har for alvor fået øjnene op for de danske realkreditobligationer, og på blot et år har de øget deres beholdning med hele 40 pct. Der er nu obligationer i udlandet for 537 mia. kr. Det svarer til, at knap 20 pct. af det samlede realkreditkreditmarked nu er ejet af en udlænding. "Det er gået stærkt det seneste år, og det er kun positivt. Udlandet har for alvor fået øjnene op for, at danske obligationer er en sikker havn. Godt nok er renten lav, men sikkerhed har i sig selv værdi og er højt prissat i dag," siger direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, til epn.dk. Kilde: Nationalbanken Det er Nationalbanken, der netop har offentliggjort en statistik, og den indeholder flere overraskelser. I skattely Dels er det gået stærkt det seneste år, dels viser statistikken, at mange af obligationerne ender i skattely. En del af den udenlandske efterspørgsel kommer fra udenlandske investeringsforeninger og hedgefonde, der har hjemme på Cayman Islands eller Guernsey. Begge er kendt som internationale skattely. Disse to steder tegner sig for 28 mia. kr. af det samlede køb. BOLIGOBLIGATIONER Udenlandske investorer ejer nu danske realkreditobligationer for 537 mia. kr. Det svarer til 20 pct. af den samlede beholdning. Udviklingen er positiv, for den store interesse er med til at holde renten nede for danske boligejere. "Hvis man går ned af en gennemsnitlig dansk villavej, så vil hver femte boligejer reelt have lånt de penge, han har købt sin bolig for, af en udlænding. Man kan således lidt populært sige, at hvert femte hus i Danmark nu er ejet af en udlænding - i hvert fald indirekte via hans/hendes ejerskab af de bagvedliggende realkreditobligationer," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk. Hun er ikke i tvivl om, at den store interesse fra udlandet er med til at holde den danske rente nede. Derfor skal boligejerne blot glæde sig over det udenlandske ejerskab. Holder renten nede "Samtidig vidner udlandets interesse om, at Danmarks status som sikker havn fortsat står meget stærkt i deres bevidsthed, og at begrebet "sikkerhed" har overtaget tronskamlen fra det tidligere mind-set "afkast". I modsat fald ville de ikke stille sig tilfredse med et afkast på blot 0,3 pct. for en F1-lån." Det er særligt de korte obligationer udlandet ejer, dvs. dem som ligger bag rentetilpasningslånene. Ud af deres beholdning, er 55 pct. obligationer med en løbetid på 1 år eller derunder, mens 26 pct. har en løbetid på mellem 1 og 5 år. Kun 18 pct. har en løbetid over 20 år. epn.dk/privat/bolig/finans/ECE5584578/danske-boliglan-ender-i-skattely/
Posted on: Fri, 07 Jun 2013 18:50:14 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015