Et ganske særligt barometer afsløres Det sker allerede fredag - TopicsExpress



          

Et ganske særligt barometer afsløres Det sker allerede fredag den 28. juni 2013, kl. 10:30 foran Industriforeningen i Stengade 51 Alt tyder på medvind for det kommende Sundtoldsmarked 2013, for barometeret står på smukt lørdag den 24. august 2013, kl. 11:00 – 16:00, når en ny event ser dagens lys i Helsingør Eventen er det historiske Sundtoldsmarked 2013, som vil indeholde en bred vifte af markedsstemning, kulturhistorie og formidling – alt sammen krydret med autentiske historier og alvorlige scenarier, men sandelig også løsslupne, farverige og morsomme indslag. Her vil være noget for enhver og for både sjæl og legeme, men i høj grad også for alle sanserne. Kom og se, hør, lugt, smag, føl og oplev! Men inden da sker der også noget Det er Helsingør Kommunes Museer og især Museet Skibsklarerergaarden og dens frivillig-gruppe, der står bag begivenheden, men de hjælpes stærkt og energisk på vej af støtte og opbakning fra såvel private som Helsingørs handlende, håndværkere og mange andre venner inden for industri og øvrige erhvervsliv. Milde vinde blæser igen ind over Museet Skibsklarerergaarden. Denne gang med en afsløring. For at markere og vise al den velvilje og støtte der gives til projektet, har museerne fået udarbejdet et barometer – en idé, som Cityforeningen støtter og bakker op om, og som Industriforeningen har sørget for fremstillingen af. Barometerstanden, der vil angive fremgangen for markedets tilblivelse, vil kunne følges uge for uge frem til den 24. august. Søjlen med alle bidragyderes navn / logo vil kunne ses stige i takt med, at bidragene løber ind. Fredag den 28. juni 2013, kl. 10:30 afsløres barometeret ved en lille ceremoni ud for Industriforeningen i Stengade 51. Vel mødt! Datoer at huske: Fredag den 28. juni 2013: Barometeret indvies – Stengade 51 Lørdag den 24. august 2013: Sundtoldsmarked 2013 bliver til virkelighed – P-pladsen mellem Sveasøjlen og Strandgade 91
Posted on: Tue, 25 Jun 2013 09:59:50 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015