HOP EN TUR I HØET OG DANS MED BØRNERNE RUNDT OM HØBALLERNE TIL - TopicsExpress



          

HOP EN TUR I HØET OG DANS MED BØRNERNE RUNDT OM HØBALLERNE TIL ÅRETS HØSTMARKED PÅ BARRITSKOV. Gårdspladsen fyldes op med boder der bugner af årets herligste høst. Det er markernes højtid og det fejrer vi ved at sætte stråhatten på skrå og servere inspirerende små sommersnacks og friskpresset safter. Vi har høstet vores marker og haver og samlet de bedste råvarer fra ind og udland, så vi frister med jordens bedste guld og grønne sager. Du kan få fingrene i alt hvad din mave rumler efter af spændende, økologiske madvarer på markedet. Både friske og forarbejdede. Tygger du på en sød tand og vil du gerne fristes af hjemmebagte kager, skønne brød, chokolade og søde marmelader har vi også boden til det. Markedsfrokosten bliver et overdådigt sommermåltid. Kokkene griller saftigt kød og fade fyldes med friske frokost salater som serveres med sprødt, nybagt brød. Skyl ned med sunde, friskpresset juicer eller fyld dit glas med hjemmebrygget øl og læskende sommersafter. Til børnene vil der være masser af sjove aktiviteter og landlige lege. Der er lagt op til en forrygende dag for hele familien på landet. Urtegartneriet – urtegartneriet.dk FDF Juelsminde Natur og Miljø, Hedensted Kommune – Hedensted.dk Historisk Køkken, Dansk Landbrugsmuseum – gl-estrup.dk Institut for Grønsager, Aarhus Universitet - : agrsci.au.dk Agrotech – agrotech.dk Massey FergusonMuseet , Glud Dato: Søndag d. 1. september Tid: 10-15 Sted: Barritskovvej 34, 7150 Barrit Gratis
Posted on: Sun, 01 Sep 2013 07:41:45 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015