Hej Richard, Hvad koster en ny lov? Forhåbentlig kan den hverken - TopicsExpress



          

Hej Richard, Hvad koster en ny lov? Forhåbentlig kan den hverken bestilles eller betales, men vi ved det faktisk ikke. For dansk lovgivning tillader, at partierne holder store dele af deres støtte hemmelig. Ny kampagneside afslører højrefløjens tricks Kun hvis en sponsor giver mere end 20.000 kroner, skal navnet – ikke engang beløbet – stå i partiregnskabet. Men selv dét har højrefløjen udviklet et trick til at undgå: Via særlige pengeklubber kan især Venstre og Konservative modtage kæmpe pengegaver, uden at nogen vælgere ved, hvor pengene kommer fra. For at sætte fokus på de lyssky pengeklubber har vi lavet en ny kampagneside: Pengeklubberne.dk. Flere penge i politik end nogensinde før Pengestrømmene til højrefløjen er vokset vildt over de sidste ti år. Til sidste valg fik højrefløjen til sammen 90 millioner – mere end tre gange så meget som rød blok. Så længe pengenes afsendere er hemmelige, ved vi ikke, hvordan de påvirker politikerne. Vi ved, at de borgerlige sender milliard-store redningspakker til bankerne. Men vi ved ikke, hvor mange penge samme banker bagefter sætter ind på højrefløjens kampagnekonto. Vær med til at løfte sløret for partistøtten I Enhedslisten synes vi, at hemmelighedskræmmeriet er et alvorligt demokratisk problem. Derfor har vi længe presset på for at få partistøtten på dagsordenen. Det lysner så småt på Christiansborg, men der er også brug for lokal åbenhed. Derfor har vi brug for dig. Kig forbi vores nye kampagneside og se, hvordan du kan løfte sløret for partistøtten ved det kommende kommunalvalg.
Posted on: Mon, 30 Sep 2013 17:06:51 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015