Historieskrivning opfattes af mange som sandheder, men det er det langt fra. Hvilke diskurser har bestemt historieskrivningen og hvem har vedtaget kanoniseringen af historiske begivenheder og personer? Mit værk "Street credability" på Várframsýning 2013 í Listaskálinum er et eksempel på en anden måde at bruge historisk viden på og med et kunstnerisk twist. Her har jeg lavet 70 fiktive færøske gade- og stednavne, der kanoniserer udlændinge og nyfæringer, der for manges vedkommende gennem tiden er skrevet ud af færøsk historie. I den færøske glemmebog er der mange udenlandske navne. "Street credability" sætter dette projekt store spørgmålstegn ved den officielle færøske kanonisering. Dermed stiller det også spørgsmål til den færøske identitetskonstruktion, der jo for en stor del er baseret på historie. Det sætter så igen spørgmålstegn ved, hvilken historie har vi brug for i det færøske samfund i 2013. Er den nuværende version af personalhistorie i færøsk historie dækkende? Hvilke helte har det færøske samfund valgt? - Hvem har udvalgt dem? og ikke mindst - Ud fra hvilke interesser blev de valgt? - Hvilke helte har vi brug for i dag? Kanoniseringen af udvalgte personer i den færøske historie foregår på alle planer. I gadeplan på vejskiltene, i statuerne i bybilledet, over væggene i de officielle bygninger, i frimærkerne på brevene, i bøgerne på boghylderne, i undervisningen i klasseværelserne og auditorierne, i historiebøgerne. Dette er et massivt system, der efterhånden som det udbygges kanoniserer sig selv til repræsentere historisk sandhed og lægger samtidigt røgslør ud over, at denne kanonisering er baseret på nogle få magtinteresser, der ikke var eller er interesseret i at få en åben diskussion om fortiden. De vil helst styre historieskrivningen. Det er naturligvis helt i orden at fremhæve personligheder i den færøske fortid på denne måde. Men den grundliggende diskussion om udvælgelsen glemmes efterhånden som kanoniseringen vinder frem. Og det er forkert. Historien skal naturligvis revideres konstant og de interesser, der ligger bag en given kanonisering, skal lægges åbenlyst frem. Fordi idéen er så simpel og fordi den bygger på historiske oplysninger, er det muligt for beskueren at bygge videre på værket selv ud fra personlig viden. De fleste der ser "Street credability" kommer med yderligere forslag til skilte. Det gør det samtidig til god kunst, der engagerer tilskueren. Besøg Várframsýning 2013 d. 7. - 23. juni í Listaskálinum og se: Ole Wich: "Street credability" Anden omtale: D&V indslag om "Street credability" - tid 13.30 kvf.fo/netvarp/sv/2013/06/06/dagur-vika På Birgir Kruses blog, hvor jeg sammen med Birgir lavede en teaser, der skulle gætte kunstner og hensigt med kunsten: 5-6-13: Skil á skeltum - birkblog.blogspot/2013/06/skil-skelti.htm 6-6-13: Ole hevur Street Credibility - birkblog.blogspot/2013/06/ole-hevur-street-credability.html
Posted on: Sat, 08 Jun 2013 16:15:45 +0000