I dag blev min onkel Svend Drikkjær begravet i Kattrup kirke - 86 - TopicsExpress



          

I dag blev min onkel Svend Drikkjær begravet i Kattrup kirke - 86 år gammel - efter længerevarende sygdom. Den ydre omstændighed var selvfølgelig trist, men det positive var, at man bagefter kunne mødes med familie og venner og tale om et menneske, som alle havde en relation til, og som man havde så mange positive oplevelser med. Svend var et intelligent menneske, en dygtig landmand, som bl.a. høstede stor hæder for sine malkekøer - biavl - og klovbeskæring; men som aldrig fik muligheden for at udfolde det intellekt, som han havde fået i gave. Han fik aldrig chancen! Svend var et omvandrende leksikon; han var samfundsengageret og reflekterende, og han benyttede enhver lejlighed til at fortælle os, hvem vi var, og hvor vi kom fra. Han var det omvandrende slægtsbibliotek -og han nød at være i centrum - når han fortalte. Han var en fantastisk fortæller - og alle - både familie og mange ældre på plejehjemmene i det østjyske nød godt af hans store engagement, når han læste op for dem - på jysk! Ære være hans minde!
Posted on: Thu, 12 Sep 2013 20:06:54 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015