Indlæg af René Iskov, Haugled 8, Jelling: Jeg har for få - TopicsExpress



          

Indlæg af René Iskov, Haugled 8, Jelling: Jeg har for få dage siden stillet 2 helt enkle spørgsmål til udvalgte politikere, der stiller op til kommunalvalget. Her er mine spørgsmål og svarene fra de enkelte politikere… 1. Iflg. Fermentationexperts A/S er flere eksperter blevet enige om, at lugtgenerne ved den nuværende produktion kan fjernes ved at rejse en 50 meter høj skorsten, som kræver en dispensation fra Vejle Kommune. Indgår det I jeres overvejelse, når I skal behandle Fermentationexperts A/S ansøgning om tilladelse til at rejse en 50 meter høj skorsten, om det fortsat kan fjerne lugtgenerne, når produktionen forøges...? (Iflg. landbrugsavisen.dk er fabrikken designet til at producere 10 gange så meget som nu). 2. Kommer der til at ske ændringer i forhold til lokalplan nr. 1055 (Boligområde mellem Vejlevej og Grangaard Allé i Jelling) - f.eks. til industri/erhvervsformål i stedet for parcelhuse, da det må anses for værende en anelse urealistisk at sælge parcelhuse overfor en miljøbelastende svinefoderfabrik...? (JA ELLER NEJ - uddybes gerne). PS: Jeg har altså lidt svært ved at se det økonomisk forsvarlige i at tage særhensyn til én erhvervsgrund på bekostning af omkring 200 parcelhusgrunde. -- SVAR: Peter Borup Sørensen, Medlem af Vejle Byråd for Socialdemokraterne: 1. Ja, bestemt. Men vi socialdemokrater ønsker slet ikke en så høj skorsten. Og jeg har meget svært ved at forestille mig der kan findes alternative løsninger på luftforureningen - især hvis virksomheden ønsker at øge produktionen senere hen. Så reelt er jeg overbevist om, at virksomheden bliver nødt til at lukke ned for den del af produktionen, der giver luftforureningen for at kunne overholde miljølovgivningen. 2. Ja, det kan der meget vel. Vi skal i hvert fald ikke have bygget flere boliger tæt på fabrikken før vi er helt sikre på det ikke vil give problemer. -- Peter Hummelmose, Medlem af Vejle Byråd for Venstre, Formand Teknisk Udvalg, Vejle Kommune: Svar 1: I teknisk udvalg er det udelukkende højden på skorstenen vi kigger på og interesserer os for. Det er fordi nuværende lokalplan ikke godkender en så høj skorsten. Jeg har ikke set en ansøgning om øget produktion, det ligger i NMU. Svar 2: Nej, fabrikken SKAL overholde udledningskrav både mht. Støj, møg og røg. Herunder lugt. Derfor ingen begrænsninger på nabo arealerne. -- Torben Elsig-Pedersen, Medlem af Vejle Byråd for Radikale Venstre: 1. Fabrikken skal ikke rejse en skorsten og lugtgenerne skal væk - ellers må fabrikken tørre et andet sted. 2. Jeg forventer at der i byrådet snart er flertal for handling. Alternativt har du ret i at vi ikke kan sælge byggegrunde i området - og så må vi lægge liberalt erhverv der i stedet eller lade det ligge som grønt område. -- Dan Arnløv Jørgensen, Medlem af Vejle Byråd for De Konservative: 1. Jeg stemmer ikke for en 50 m skorsten 2. Boligområdet skal ikke laves om til industri. Jeg har fået nok i sagen og jeg ved der er et flertal i byrådet for at få afsluttet sagen hvis jeg stiller mine 2 mandater til rådighed og det gør jeg. -- Sagen om placeringen af en ildelugtende svinefoderfabrik ved siden af private parcelhuse er yderst betændt, og vil få stor negativ betydning for Jelling - og Vejle Kommune - i årene fremover. Større landsdækkende medier følger interesseret med i Vejle Kommunes håndtering af netop denne sag - så politikerne i Vejle Byråd og Vejle Kommunes tekniske udvalg skal tænke sig rigtig godt om, inden de foretager sig deres næste træk. PS: Det taler for sig selv, at Venstre-borgmester Arne Sigtenbjerggaard, der selv er bosiddende i Jelling, helt har undgået alle de spørgsmål, der har været med tilknytning til sagen i løbet af et helt år.
Posted on: Mon, 18 Nov 2013 23:40:03 +0000

Trending Topics



046">[ตารางงาน
C’est un couple de paysans qui assiste à la remise des prix
forum.monstermmorpg Honchkrow first appeared in The Rise of
* Color block shoulder bag * 12.75W*9.75H*4D * Polyurethane,Iron
Save Hydro Organics HOGNCOGAL 1-Gallon Hydro Organics goGNATS
OOUITES WELFARE IS PARAMOUNT 14 Happy new month fellow OOUITES

Recently Viewed Topics




© 2015