Jeg deler denne historie for Mette Kenfelt Lidt om min datter - TopicsExpress



          

Jeg deler denne historie for Mette Kenfelt Lidt om min datter Simones bivirkninger og forløb efter HPV Vaccinen: Kraftig daglig hovedpine som ingen smertemedicin kan fjerne, svimmelhed, besvimelser også fra stående tilstand, træthed, søvnløshed, følelsesløshed, tab af muskelkraft, koncentrationsbesvær, kan ikke fokusere, rystelser i hænder og arme, problemer med korttidshukommelsen, tåge syn (befinder sig altid i en tåge verden), tåge hørelse, går ved siden af sig selv, nedsat syn i perioder, talebesvær, kløe, koldsved, hedeture, forvirret, markante humørsvingninger, kroniske smerter, ledsmerter, smerter i nakke og ryg, rislende fornemmelse (prikkende under huden), hævede mandler, mavesmerter, POTS, funktionsnedsættelse, fået markante menstruations smerter, ondt i brystet, og sidst men ikke mindst, så har Simone mistet ca. 25 % af 6. Klasse og 60 % af 7. Klasse og næsten 2 år af sit teenage liv. Simone fik sin første Gardasil vaccination den 04.08.2011. Efter vaccination nr. 2 følte Simone sig utilpas og havde lidt hovedpine. Vi tænkte, det er jo meget normalt, hun er jo teenager. Hun fik sin sidste vaccination den 28.02.2012. Herefter forandrede Simones helbred sig og mange flere symptomer kom til. Hun fik spændinger og smerter i nakke og ryg og daglig hovedpine. Blev svimmel og begyndte at besvime, direkte fra sin cykel, stående tilstand og siddende. I efteråret 2012 blev Simone indlagt for første gang en uge på Hillerød Børneafdeling. Hun blev undersøgt for alverdens sygdomme, uden diagnose. Lægerne konkluderede at Simones symptomer måtte skyldtes hendes kroniske spændinger og smerter i nakke, skuldre og ryg. Simone har fået et utal af behandlinger og lavet daglige rygøvelser uden forbedringer overhovedet. Symptomerne fortsatte og blev til flere… I februar 2013 kom vi endelig i kontakt med Homøopat Christian Andersen fra Frederiksberg. Han var den første, som gjorde os opmærksomme på, at Simones symptomer skyldtes bivirkninger efter HPV. Jeg kan huske det løb mig koldt ned af ryggen. Pludselig gav det hele mening kombineret med angst, vrede og følelse af afmagt. Simones tilstand er blevet mere og mere alvorlig. Simone blev indlagt igen i juni måned en uge på Hillerød Børneafdeling og med efterfølgende indlæggelse på Rigshospitalet. Vi har stadig ingen diagnose eller behandling fået og Simones symptomer bliver flere og flere. Lægerne aner ikke hvad de skal stille op. Det er skræmmende. Det eneste Simone har, er POTS. En alt for høj puls kombineret med meget lavt blodtryk. Det er ikke forklaringen på Simones symptomer, men en bekræftelse af at der er en ubalance i hendes nervesystem. HPV Vaccinen har gjort min datters liv til et helvede. Vi blev oplyst, at der ingen bivirkninger var, udover der kunne komme lidt smerte, hævelse, ømhed og kløe, der hvor man var blevet stukket. Der findes mange alvorlige bivirkninger, men dem bliver vi ikke oplyste om. Vi har krav på at blive oplyst korrekt, så pigerne selv kan stilling på et ordentligt grundlag. HPV Vaccinen er som den russiske roulette. Måske tåler du vaccinen? Måske bliver du syg og invalideret? Og måske dør du af den? Selv i dag efter flere måneders debat kommer tvivlen ikke pigerne til gode. Der findes indberetninger af alvorlige bivirkninger til Sundhedsstyrelsen, men til trods for det , bliver afsnittene om bivirkningerne hos hhv. Kræftens Bekæmpelse, Vidunderlivet og indlægssedlen i Gardasil ikke tilrettet. Det er uansvarligt og uanstændigt. Jeg skammer mig over vores sundhedssystem. Medierne bringer den ene udsendelse efter den anden, uden at undersøge historierne på nettet, uden at tale med de bivirkningsramte piger og uden at interviewe kritikerne. Det er som om at bivirkningerne og pigerne ikke eksisterer. Hvad er dagsorden? Hvorfor har de ansvarlige så travlt med at fortælle os, at historierne om pigerne ikke er sande og at HPV Vaccinen er sikker? Hvor mange penge drejer det sig egentlig om? Hvilke læger og foreninger bliver betalt og hvor store er beløbene? Og til hvilken nytte? Hvor gavnlig er vaccinen egentlig? Vaccinen er ikke langtidseffekt undersøgt, hvilke udfordringer står vi med på længere sigt? Jeg frygter at vi ødelægger mange unge pigers - og kvinders liv. Hverken vi eller lægerne kender konsekvenserne af vaccinen og HPV propagandaen. Tænk at vi bare har accepteret, at pigerne bliver sprøjtet med aluminium, polysorbat 80, natrium borat og protein, direkte ind i pigernes kroppe. Det er giftstoffer, som en del ikke tåler. Vi er i 2013 og taler om den globale miljøforurening og investeringer i grøn miljøpolitik, men hvad med vores egen generationer, vores egne børn? Det er en skam plet. Det er vigtigt, at I alle selv indberetter jeres formodede bivirkninger til Sundhedsstyrelsen, for ellers bliver det officielle system ved med at sige at der er meget få indberettede bivirkninger og derfor er den en sikker vaccine. Jeg formoder at der er mange piger og kvinder som er ramt af bivirkninger efter HPV Vaccinen. De ved det bare endnu ikke. Der står ikke HPV i panden af folk. I Simones tilfælde gik der 13 måneder før vi blev klar over det. Jeg kender andre som har gået i hhv. 2, 4 og 5 år før mistanken faldt på HPV Vaccinen. I skal naturligvis også kontakte jeres egen læge og fortælle om jeres mistanke. Hold fast i jeres mistanke. Stil krav til diagnose og behandling. Det er en hård tid. Få lægerne til at forstå jeres bekymring og få dem til at samarbejde. Husk lægerne skal også indberette og kontakt vaccinationsforum. Kun ved fælles hjælp får vi stoppet bivirkningernes indmarch. Hver evig eneste dag bliver nye vaccineret. I er altid velkommen til at kontakte mig.
Posted on: Thu, 22 Aug 2013 20:58:13 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015