Jeg har altid prøvet at klemme mig ind i firkanten hos de andre, jeg ville jo bare være som dem, tænke som dem, ligne dem, det gør jeg også udenpå, men kræser du lidt har jeg en anden "farve" jeg har altid hadet den farve. Jeg har endeligt åbnet min øjne for dette og forstå at det er den "farve" jeg har fået. Og at der ikke er retur ret på denne.... Så nu vil jeg ikke gå i et med panelerne mere, nu vil jeg farve væggen.. Men det mest skræmmende er, at lige så kærlig væsner, vi mennesker er, lige så kolde og ufølsomme kan vi også være... især når vi møder nogle som ikke "ligner" os, vi skubber dem væk, nogle tramper ligefrem på dem... Det jeg nok prøver at sige er, hvorfor være så bange, for dem som ikke er som dig. Hvorfor ikke tage dem i hånden og høre hvad de har at byde på. Måske kan du lære noget, som du ikke troede på, eller ikke troede var muligt.. Du kunne starte med at se dine fordomme i øjenene og tænke over hvad de egnetlig gavner dig. For så kan det jo være, at du en dag kan hjælpe en som føler sig ensom, med sin farve. Så jeg siger : Hej jeg hedder Theresa jeg har hsp ( særlig sensitiv ) og er udannelse healer. Jeg tror på der er mere end øjet kan se og at det ikke er første gang jeg træder på denne jord.
Posted on: Thu, 15 Aug 2013 19:58:02 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015