Jeg kunne ikke være mere enig.... Og ja det er rigtig flot, men det er skam ganske korrekt, dog er det ikke være end at det er ekstremt nemt, at få styr på igen, det er selvfølgelig nemmere, at holde kursen fra starten med ganske almindelig "disciplin, grænser, respekt, konsekvens, tryghed og kærlighed" selvfølgelig jo længere tid der går, før barnet lære disse begreber, ja jo større er er arbejds byrden for, at rette op på skaden, men det er ALDrIG umuligt og det er ALDRIG for sent, at få skik på sine børn. Der er selvfølgelig undtagelse med børn med en svær diagnose og lign. Der kan medicin, terapi og rådgivning være en fremragende løsning, men det er kun i meget få tilfælde. I min tid hvor jeg har arbejdet med ganske "almindelige" børn og så dem vi kalder for "adfærdsvanskelige & ofte usikre" børn og unge. De kan komme fra hvilket som helt hjem, både høj, middel, lav indkomst grupper med en vidt forskellige social arv at kæmpe med, at skulle kunne forstå og arbejde effektivt med hver og en, så man på den bedst mulige måde kan takle de ting som alle børn kommer med, hvad enden det er positivt eller negativt.Det er en udfordring, men den skal man som personale kunne overkomme. Børnehaven/skolen og fritidsordninger, ja der kan det trods min mange årige personlig erfaringer være ganske udfordrende og så kan jeg lige forstille mig skolelærer og pædagoger som ingen ballast har ud over deres uddannelse og måske få års erfaring, ja der kan det bare være rigtig svært, hvis ikke forældrene har sørget for en grundlæggende opdragelse, så børnene bare har en minimum form for disciplin og respekt for de voksne + de andre børn, ja så er det altså en kæmpe udfordring for personalet og det tager ikke kun tid fra andre elever, men det skaber også en daglig frustration og giver stress momenter for de ansatte.for mange gange kan du ikke takle de ting og samtidig lever en fornuftig undervisning og det er undfair overfor dem allesammen. Den tidlige ballast barnet har med hjemmefra, betyder helt enormt meget for deres færden igennem livet og samtidig også for hvordan de opfatter og behandler andre mennesker undervejs. Jeg der har jeg set alt for mange eksempler på, hvor det er kørt helt af sporet og børn har fået medicin, ikke fordi de var syge, men fordi de har udvist nok symptomer, som der så er har ligget til grund for, at de har fået medicin udleveret, simpelthen for, at kunne styre dem, så de ikke længere er til gene for alle omkring dem. Det kan bare aldrig retfærdigøres, at give børn medicin, som ikke er syge. Oftest er det årelang mangel på opdragelse, med disciplin, konsekvens, tryghed og kærlighed, som får dem kørt fuldstændig af sport og det er sjældent fordi, at forældrene ikke elsker deres børn, men de har ikke sat sig igennem og har derfor kørt en misforstået form for godhed overfor barnet, hvor barnet ikke har lært noget andet, hvad der skal til for, at få sin vilje. Og den går bare ikke når de engang skal møde den virkelige verden og kan derfor alt for nemt gå til grunde, eller ihvertfald få det meget svært derude. Jeg har selvfølgelig også haft mine problemer med min egen søn, men ikke for, at lyde latterlig, men det var altså bare ikke noget problem, samme erfaring har jeg også med børn og unge jeg har arbejdet med, at der skal egentlig ikke meget til, for at vi nærmer os det rigtige spor, selv om der vil være modstand og ofte hele vejen, men når man rammer det rigtig spor og barnet oplever, at det altså er her man har det bedst og, at de negative oplevelse er betydelig færre , ja så er det det hele værd, for så ved man, at den dreng/pige nu har en meget større chancer for, at få flere positive oplevelser end negative i gennem resten af livet. For det er en skrøne, det med, at man bare bliver stærkere af modgang, ihvertfald hvis man ikke har den ballast eller de værktøjer der skal til for, at overvinde modgangen, ellers kan man hurtigt sidde fast og en egentlig udvej ser ud til, at være meget langt væk. Det er så vigtigt, at komme igang så tidligt som muligt, børn kan hurtigere omstille sig end voksne og har man først nået voksen alderen, ja så kan det faktisk være, at man aldrig kommer helt af med den negative spiral man kan befinde sig i, hvor nederlag og trygheden ved, at være en del af noget, bare aldrig bliver til virkelighed. Det er en forfærdelig ene gang og den bære ikke noget godt med sig rent menneskelig, tværtimod :( Så tag problemerne i opløbet, brug den tid det tager, sæt nogle fornuftige og rimelige regler for dit barn og giv altid tryghed og masser af kærlighed... Vi ønsker det bedste for vores børn, men det bedste er ikke at give børn deres vilje, men at vise dem, at man skal respektere andre og sig selv. For har man de grundlæggende begreber & værktøjer på plads, ja så er døren til samfundet pludselig åben og kun fantasien sætter græner for hvad der er muligt. Lad os give vore børn en fair chance i livet! ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2086479.ece
Posted on: Thu, 05 Sep 2013 02:32:51 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015