Jeg ved, at det er en meget personlig beslutning, så det - TopicsExpress



          

Jeg ved, at det er en meget personlig beslutning, så det følgende er ikke en vurdering af rigtigt og forkert, men et ønske om at give mine erfaringer som mor til Jonathan Skovgaard Olsen med Downs Syndrom. videre til alle, der overvejer en scanning for Downs Syndrom. Eller kender nogle der gør. Jeg går ikke ind for valget. Jeg tror ikke, at man kan vælge et handicappet barn til, og mener ikke, at man kan - eller bør -vælge det fra. Jeg tror i det hele taget, at valget i sig selv er forkert. At sætte sig selv til herre over liv og død, livskvalitet eller mangel på samme. Jeg mener, at man skal tage imod det, den, der kommer som en gave og en opgave. Som vi også gør det, med vores normale børn. Jeg ville ikke vælge valget - valgte også valget fra med Jonathan. Hvem kan vurdere, hvad man er i stand til, hvad man kan klare, hvem der skal leve, hvem der skal dø. Jeg vil slå et slag for Morten, Peter, Jonathan og alle de andre fantastiske mennesker med Downs Syndrom, som giver os alle sammen noget ekstra, som jeg er overbevist om, at vi har brug for. Og jeg kan glæde mig over, at det ikke kun er onsdag aften i prime time, men på daglig basis, at jeg får lov at blive beriget af et fantastisk, givende, gavmildt, humoristisk, livsbekræftende menneske. Jeg hylder ikke-valget. Og fordømmer ikke, hvad andre måtte have af holdninger og erfaringer, men vil gerne give mit besyv med, hvis du står i valget - eller kender nogle der gør. Hvis nogle føler sig fordømt, er det ikke min hensigt!! Jeg ønsker at skabe refleksion og debat og give mine erfaringer videre. Jeg siger ikke at tingene er nemme, livet er uproblematisk osv. med et barn med Downs, men at det altid, ALTID er det hele værd!! :-)
Posted on: Wed, 02 Oct 2013 19:57:43 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015