Krisen sætter nye standarder for vores velfærdssamfund. Grænserne for hvem der er berettiget til hvilken hjælp har rykket sig så meget, at Frederiksberg kommune faktuelt er ved at eksekvere en dødsdom over en multihandicappet dreng på 7 år. Denne historie er fra virkeligheden og er om Astrid, som siden hendes dreng Noahs fødsel har kæmpet en ulige kamp for at give Noah rimelige livsvilkår.Noah har brugt sine første syv år på at være mere indlagt på hospitalet end på at være en almindelig dreng. Noah er infantil autist og har en omfattende immun problematik, som gør at han ingen modstandskraft har overfor infektioner.Det har forhindret ham i at gå i vuggestue, børnehave og almindelig skole, fordi de almindelige infektioner som forkølelse, mavevirus og lignende er livstruende for ham.Når Noah bliver ramt af den mindste smule feber, betyder det øjeblikkelig indlæggelse. Udover en masse følgekomplikationer som tarmsygdomme, spastiske lammelser, smerter, opkastninger og søvnløshed har det medført for familien, at Astrid har været nødsaget til at passe Noah selv i hjemmet og derfor levet af at kommunen har bevilget hende lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste (TAF).Indtil for et halvt år siden.På det tidspunkt besluttede Astrids kommune, Frederiksberg kommune at reducere i Astrids TAF, fordi Noah nu er nået skolealderen og derfor fik et “skoletilbud”. Noah blev altså ikke mere rask eller modstandsdygtig af at få et skoletilbud, men blev placeret i et bureaukratisk andet regi, som gjorde det muligt for kommunen at spare på Astrids “løn”.Halvdelen af den, for at være helt nøjagtig.Astrid kan ikke få eller passe et deltidsarbejde, samtidig med de mange og omfattende plejeopgaver og indlæggelser. Hun ved aldrig, hvornår Noah indlægges igen eller skal passes hjemme og så fleksible er der ingen arbejdsgivere der er.Astrid klagede og ankede beslutningen, og venter nu på 9. måned, på en afgørelse fra Ankestyrelsen. I mellemtiden måtte Astrid tænke på en løsning, som gjorde det muligt for hende at forsørge sig selv og sine børn, samtidig med at Noah stadig kunne blive passet og plejet i forsvarlige, trygge omgivelser.Så hun søgte om optagelse på Københavns Universitet, hvor hun kunne passe et studie hjemmefra, modtage SU og supplere med de 18 timers TAF, som kommunen mente hun var berettiget til.Den løsning holdt i fire måneder, indtil kommunen i december besluttede at Astrid ikke måtte være deltids-studerende og modtage deltids-TAF på samme tid. Et krav om tilbagebetaling af TAF blev rejst, og meddelelsen om at hun ikke var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste mere, tog den sidste luft fra Astrid. En ny klage kan ikke behandles, så længe den gamle klage stadig ikke er færdigbehandlet af Ankestyrelsen. Astrid står uden andet forsørgelsesgrundlag end SU fra 1. februar.Derfor har Astrid efter kommunens afgørelse ikke længere råd til at bo i sin lejlighed, og må fra februar opsige lejelejligheden, hvor hun bor med to af hendes tre børn.I den samme periode er Noahs tilstand forværret.Han er 7 ½ år og vejer nu 18 kilo, har brug for stomi og intravenøs ernæring, men Hvidovre hospital tør ikke indlægge ham, fordi der er RS-virus på hospitalet, som kan taget livet af Noah. Astrid skal holde ham hjemme og holde ham i live, indtil han kan indlægges.Men Astrid har snart ikke noget hjem og kan blive tvunget til at aflevere Noah til en institution. Med reel risiko for, at han dør som følge af en infektion.Med en tung sagsmappe i hånden og endnu tungere hjerte, venter Astrid nu på udspillet fra alle instanser. Hospitalets socialrådgiver, den anbefalede advokat, kommunen, det Sociale Nævn, Ankestyrelsen. Hun har spillet alle kort og er alene i spillet om Noahs liv.Og nu er det så, at jeg spørger dig og alle andre som vil læse og tænke:Er det sådan, vi passer på vores mest sårbare og udsatte borgere?Skal vi acceptere at krisen skal koste en dreng hans liv?Hvem skal vores fælles, sociale sikkerhedsnet gribe, hvis ikke vi skal gribe Astrid og Noah?Dette er en appel til Frederiksberg Kommune, om at genoptage Astrids sag og give Noah en chance for at overleve i trygge rammer. Hvis du vil hjælpe mig med at hjælpe Astrid, så del denne historie.Tak.Indlægget er skrevet af Mia Møller Roesen og tidligere bragt påhullerihukommelsen.wordpress.
Posted on: Sun, 24 Nov 2013 00:29:58 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015