Kristoffer Beck gør, som kritikere af liberalister på venstrefløjen, sig skyldig i at forsøge at kategorisere en liberalist ud fra et laveste fællesnævner perspektiv, for at kunne tegne den ultimative egoist, værdig til en dødssynds offerrolle i Se7en. Det er desværre produktet af en stadigt tiltagende skinger retorik, som ikke kun konservative, men også liberalister gør sig i, i forsøget på tilkæmpe sig nogle af den fælles vælgerskares stemmer. Som borgerlig vælger, splittet mellem de to partier, fordi jeg deler værdipolitik med de konservative og økonomisk med LA, finder jeg det spild af tid, når begge istedet kunne høste stemmer, ved at være sig deres egne standpunkter bekendt og fokusere på disse, hvorefter der nok skulle falde lidt af fra Venstre og DF istedet. Nej Kristoffer Beck. Selvom min stemme pt. tilfalder LA, så jeg på ingen måde kulturnihilist. Jeg ville ønske de Konservative havde stået mere fast på konservative mærkesager de sidste 15 år. Jeg er ked af at have været tilskuer til en identitetskrise, hvor alt for mange partiformænd, har eksperimenteret med alt for mange partnere og tilmed forvildet sig ind på de kulturradikales domæne. Som alle andre vælgere, er min stemme et kompromis, hvor godt og skidt må afvejes og lige her og nu, er min stemme i LA en langt bedre investering end i Konservative. Det har simpelthen noget med holdet at gøre og markering af borgerlige mærkesager og et håb om, at vi ikke igen skal igennem en borgerlig ørkenvandring, som VKO var garant for i 10 år, hvor man gennemførte mindre borgerlig politik, end den nuværende regering formår. Jeg var fast stemmekvæg til sidste århundredes bedste statsmand, Poul Schlüter, som altid var diplomat til fingerspidserne og aldrig udstillede vasketøjet. Dyder som meget gerne må indfinde sig igen. Se nu at fokusér på jeres kernesager og lær at samarbejde, istedet for at yppe kiv.
Posted on: Mon, 19 Aug 2013 19:08:47 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015