Kurderne ønsker fred og frihed Hovedparten af kurderne i Danmark er kommet hertil som gæstearbejdere i 1960’erne og i årene derefter. Disse kurdere kom ikke fra Kurdistan, men kom fra Midtanatolien så som Konya, Ankara osv. For at arbejde her i et par år og så rejse hjem igen, men sådan gik det ikke til. Deres fremtidsdrømme var i Danmark og livet i Danmark behagede dem. I løbet af årene hentede de så deres familier og de blev efterhånden en del af det danske samfund. Kurderne fra Midtanatolien blev deporteret fra Kurdistan allerede under Osmannerriget og endda før det, med henblik på at assimilere dem. Efter tusinder af kilometers afstand fra moderlandet og efter Tyrkiets årtiers forsøg på at assimilere dem, har kurderne fra Anatolien stadig formået at bibeholde deres kurdiske kultur og de taler stadig kurdisk sammen. Den næste kurdiske strøm til Danmark fandt sted efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980, hvor tusinder af politiske kurdere flygtede til Europa, heriblandt Danmark for at få asyl. Så fulgte kurdiske flygtninge fra Irak, Iran og senest fra Syrien efter. Antallet af kurdere i Danmark kan skønsmæssigt anslås til at være omkring 40.000. Kurderne i Danmark anerkendes ikke officielt efter deres kurdiske nationalitet, men efter hvilket land de kommer fra, altså hvis de kommer fra Tyrkiet så som tyrkere og fra Irak og Syrien som arabere og fra Iran som persere. I starten var der ikke så mange unge kurdere, der læste videre. Mange stoppede efter 10.klasse og begyndte at arbejde, men med tiden har vi set, at antallet af kurdere, der læser på seminarier og på universiteter osv. er steget ret voldsomt. Kurderne føler sig som en del af det danske samfund og har igennem årene oprettet forskellige kulturelle foreninger og arbejdet hårdt for at integrere sig i samfundet. Kurderne har via deres foreninger og netværk udspredt betydningen af integrationen og respekten og vigtigheden for forskellighederne i samfundet, samt opfordret sine medborgere til aktivt at tage del i samfundet og være gode samfundsborgere. Det er glædeligt at se, at tingene går fremad, skønt der stadig er en del at nå. Samtidig med deres kulturelle arbejde, støtter kurdiske foreninger i Danmark også det kurdiske folks nationale rettigheder i Kurdistan og har igennem årene arrangeret forskellige kulturelle arrangementer og andre arrangementer for at sætte fokus på det kurdiske spørgsmål i hjemlandet og undertrykkelsen af det kurdiske folk. Det Kurdiske landområde, Kurdistan, er rigt på eftertragtede naturressourcer så som olie, guld, sølv, kobber, kul osv. Kurdistan er en mosaik, idet der er mange religioner og forskellige etniske mindretal i Kurdistan. Kurdernes ældste religion hedder Ezidi-religionen. Der er kun omkring et par millioner af dens tilhængere tilbage på verdensplan. Hovedparten af kurderne er i dag muslimer, men der er også andre religiøse minoriteter så som alevier, kakaier, yarsanier og kristne osv. Kurdistan blev første gang delt mellem Det osmanniske rige og Det persisike Rige i 1639 ved Qasri-Sherin traktaten. Grænsen mellem det nuværende Tyrkiet og Iran er opbevaret stadig den dag i dag. Efter Første Verdenskrig (1914-1918) blev kurderne lovet autonomi med udsigt til et selvstændigt Kurdistan ved Sevrés fredstraktaten i Paris i 1920, men det blev dog ikke til noget, da Mustafa Kemal - senere ”Atatürk”, landsfader af Tyrkiet - forkastede Sevrês-aftalen og startede en krig mod de europæiske stormagter og tvang dem til nye forhandlinger. Under den efterfølgende Lausanne-traktat i 1923 glemte europæerne alle deres løfter til kurderne og kurderne blev end ikke nævnt ved navn i den nye traktat. Mustafa Kemal havde også på sin side lovet kurderne selvstyre og havde ved flere lejligheder kommet med løfter til kurderne, men også han glemte alle sine løfter til kurderne og vendte sig i stedet mod kurderne og massakrerede tusindvis af dem . Kurderne var nu ladet i stikken og ikke nok med det blev Kurdistan for anden gang delt mellem Tyrkiet, Syrien og Irak. I mere end 200 år har det kurdiske folk nu kæmpet for deres nationale rettigheder. I Nordkurdistan (kurdisk del i Tyrkiet) blev kurdernes eksistens fornægtet og både kurdiske navne og det kurdiske sprog var/er ikke tilladt. Under den beskidte krig i Kurdistan er millioner af kurdere blevet tvangsforflyttet fra deres hjem og ejendom og sendt mod Vesttyrkiet, hvor stadig mange lever i fattigdom og under kummerlige forhold. I Østkurdistan (kurdisk del i Iran) er forholdene ikke bedre, og der var i lang tid krig mellem regimet og kurderne. Der går ikke en dag, hvor det iranske præstestyre henretter kurdiske politiske fangere under påskud af at være ”guds fjende”. I Sydkurdistan (kurdisk del i Irak) var der også i årtier krig mellem regimet og kurderne. Den irakiske diktator Saddam Hussein brugte giftgas mod den kurdiske by Halabja den 16. marts 1988, hvor 5000 kurdere blev gasset ihjel og over 10.000 blev såret. Derudover blev mere end 180.000 kurdere dræbt under Anfal-kampagnen. Først efter Irak-krigen i 2003 har situationen ændret sig markant for kurderne i Sydkurdistan . Siden har de fået deres føderale stat i Irak, hvor de har deres eget parlament, egen regering og egen præsident osv. De deler magten med araberne i Bagdad, skønt der stadig er en del problemer, der ikke er blevet løst endnu, som f.eks. problemet med de kurdiske områder, der stadig ikke er kommet ind under kurdernes kontrol. I Sydvestkurdistan (kurdisk del i Syrien) blev kurderne også undertrykt med hård hånd og regimet anerkendte ikke kurdernes rettigheder. Regimet fratog i 1962 det syriske statsborgerskab fra mere end 300.000 kurdere og betragtede dem dermed som flygtninge, hvilket betød, at de ikke længere kunne eje noget som helst. Situationen for kurderne i denne del af Kurdistan er blevet forværret dag for dag siden borgerkrigen i Syrien startede. Både regimet og den tyrkisk støttede Al-Qaeder relaterede islamistiske gruppe Cephet Al-Nusra har begået massakrer på kurderne. Som følge heraf har titusindvis af kurdere indtil nu søgt tilflugt i Sydkurdistan og i nabolandet Tyrkiet og flygtningestrømmen fortsætter. Alene i Sydkurdistan er antallet af kurdiske flygtninge nu nået op på mere end 200.000. Den Kurdiske Forening, KOMKAR-DK Det Kurdiske Initiativ i Danmark Ezidi Kulturforeningen i Danmark 31.08.2013
Posted on: Sat, 31 Aug 2013 22:29:51 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015