Kvinder fylder generelt mest som ofre i voldsstatistikkerne. Men når børnene kommer på tværs, er mor næsten lige så slem til at slå som far, viser en opgørelse fra Børnetelefonen. Vordende forældre skal klædes bedre på til børneopdragelse uden vold, lyder det fra eksperter. »Jeg håber virkelig, I kan hjælpe mig. Min mor slår mig en gang imellem og kalder mig øgenavne. Jeg holder meget af min mor og min familie, som jeg bor tæt op ad. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg vil ikke miste min mor og min familie, men jeg vil gerne have, at det stopper. Jeg har snakket med hende om det, og hun siger, hun er ked af det, men alligevel gør hun det en gang imellem ...« Sådan lyder et af de breve, som BørneBrevkassen har modtaget fra et barn, der bliver slået derhjemme. For selv om det har været forbudt at slå børn siden 1997, modtager både Børnebrevkassen og BørneTelefonen dagligt henvendelser fra børn, der bliver slået af deres forældre. I 2012 drejede det sig om 1.079 voldstilfælde, hvor far og mor var næsten ligeligt repræsenteret. I 42 procent af tilfældene blev volden begået af far, i 31 procent var det mor, der slog. - Vi taler rigtig meget med forældre, der føler stor afmagt, herunder mødre, der ikke ved, hvad de skal stille op. Vold er et middel, når man er ved at give fuldstændig op, og det er en fordom, at det kun er fædre, der kan være voldelige. I opdragelsen slår begge parter, siger Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning. Tallene dækker alt fra lussinger og rusk til grov vold og mishandling med blandt andet varme grydelåg og cigaretter. Kvinder ligger ellers meget lavt i statistikkerne, når det drejer sig om andre typer af vold. I en rapport fra Institut for Folkesundhed fra 2012 om vold i nære relationer udgør kvinderne kun fem procent af anmeldte voldsudøvere i parforhold. Men det reelle tal er formentlig højere, da der er meget tabu omkring partnervold i det hele taget, og i særdeleshed når udøveren er den kvindelige part i forholdet. Al dansk og international forskning peger dog på, at mænd langt hyppigere end kvinder udøver fysisk, psykisk og seksuel vold, ikke kun i parforhold, men også i andre relationer og mod folk, de ikke kender på forhånd. Samtidig er kvinder de hyppigste ofre for vold begået af en partner, og også de hyppigste ofre for seksuel vold uanset relation til gerningsmanden. Det forklarer antropolog ved Institut for Folkesundhed Katrine Bindesbøl Holm Johansen. Men i forhold til vold mod børn er kvinderne altså næsten repræsenteret på samme niveau som mændene. Bente Boserup fra Børns Vilkår peger på, at kvinder altid har slået deres børn, og at mødre også i dag er dem, der generelt er mest sammen med børnene, og samtidig er der flere enlige mødre end enlige fædre. Det er derfor i lige så høj grad mødrene, man skal have fokus på i forebyggelsen af vold mod børn. Familievejleder Lola Jensen oplever samtidig, at vold kan finde sted i næsten alle slags familier. Men der er ofte forskel på, hvorfor mor og far slår. -En del af de fædre, der slår deres børn, ser det som en nødvendig del af opdragelsen, mens mange af de kvinder, der slår, skammer sig over, at de gør det. De synes ikke, at det er i orden, men de gør det, når de føler afmagt, forklarer hun. Lola Jensen mener, at mødrenes vold i nogle tilfælde bunder i, at hverdagen ikke lever op til forventningerne. -De sætter for store mål for, hvad de skal, så der skal ingenting til, før en plan vælter. Hvis barnet for eksempel kommer hjem med en seddel om, at det har lus, skal der ikke mere end et væltet glas mælk til, før det hele ramler for hende, siger Lola Jensen. Samtidig skammer mødrene sig meget over at slå. Faktisk så meget, at de har svært ved at tale om det. -Traditionelt har det været faderen i familien, der stod for afstraffelsen af børnene, så det ser vi måske som mere normalt. En mor, der slår, er ligesom værre. Der er mere tabu omkring, at hun som omsorgs- og trøsteperson kommer derud. Derfor skammer hun sig også mere over det. Hun bliver virkelig ked af det, men taler ikke med sin mødregruppe eller sin familie om det. Hvis hun søger hjælp, er det ikke med den overskrift. En far kan hurtigere fortælle det, fordi han egentlig synes det er ok, og så må jeg jo fortælle, at det er det ikke, og det har det ikke været siden 1997. En mor indrømmer det først langt henne i samtalen, siger Lola Jensen. Hun mener, at forældre mangler redskaber til at håndtere opdragelse uden vold. -I dag er næsten alle børn ønskebørn, men samtidig har folk været vant til at have orden i deres liv meget længe. Pludselig er der rod og kaos. I hverdagen kan det være svært at overskue, og så risikerer man at komme ud på et skråplan, forklarer hun. »Folk har ikke rigtig fået et alternativ til, hvad de så skal gøre, når de skal have deres barn til at holde sig fra en lysestage eller noget andet.« Derfor er det vigtigt, at alle kommuner tilbyder kurser til vordende forældre, så de kan lære at forstå deres børns handlinger og motiver, inden den første lussing kommer. For har man først slået en gang, gør man det sandsynligvis igen, og meget hurtigt kan volden eskalere. Bente Boserup efterlyser derfor også en generel holdningsændring over for hverdagsvolden. - Der er for mange - både almindelige mennesker og fagpersoner - der ikke tager det alvorligt nok, når de ser den første lussing eller det første rusk. Vi blander os ikke, fordi vi ikke kan lide det, og synes det hører til privatlivets fred. Så venter man hellere lige og ser. Men det er der, man kan stoppe det. Vi skal nå at hjælpe børnene, inden de ringer til os, siger hun.
Posted on: Thu, 05 Sep 2013 07:45:55 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015