Kære alle venner og bekendte Jeg har slet ikke været aktiv - TopicsExpress



          

Kære alle venner og bekendte Jeg har slet ikke været aktiv på min facebookprofil siden jeg oprettede den for efterhånden lang tid siden. Jeg kan nu se, at adskillige fætre og kusiner og niecer har sendt mig fødselsdagshilsner. Selvom det er ved at være lang tid siden, så en stor tak for det. Og specielt varmer det at få hilsner fra Færøerne. Jeg har altid følt mig stærkt knyttet til det lille, stolte land højt mod nord, og er stolt over, at der også ruller lidt af jeres blod i mine årer. Så spørger Karine om, hvordan det går med ryggen. Det hurtige svar er: FINT. Mange af jer ved ikke, hvad der ligger bag spørgsmålet, så derfor en kort orientering. Siden juli måned har jeg lidt af tiltagende smerter i lænden og ned i venstre ben. Diagnosen skiftede mellem diskusprolaps og nedslidt hofte. En MR scanning afslørede dog, at der var tale om en spinal Stenose forårsaget af slidgigt, dvs spinal-kanalen var indsnævret med ca 50% over 3 af de nederste rygsøjleled. Efter en konsultation med chefkirurg Kjeld Dons på Københavns Privathospital var det klart, at en operation var den eneste langtidsholdbare løsning, og heldigvis kunne det arrangeres indenfor en uge. Så tirsdag den 5. November blev jeg opereret. Operationen gik planmæssigt, og allerede onsdag kunne Lotte hente mig hjem igen. Det var som et mirakel at være sluppet fri af de stærke smerter, som efterhånden havde plaget mig i lang tid. Nu er der kun smerterne fra operationen at forholde mig til, og de er allerede for aftagende. Ledsaget af Lotte går jeg en tur hver dag, og selv om jeg hurtig trættes, bliver turen dog længere for hver dag, der går. Så jeg er fuld af optimisme, og er sikker på, at jeg er (næsten) i fuld vigør, når vi rejser til Sydney i midten af december. Til slut blot en kommentar til nogle opslag jeg har lavet på min tidslinie. Jeg ved ikke hvordan de er kommet der, men jeg vil gerne afkræfte, at jeg er blevet gift i november 2011. Lotte og jeg blev gift i maj 2007, og det er vi stadig yderst tilfredse med begge to.
Posted on: Fri, 08 Nov 2013 23:14:09 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015