Problemet med resistente bakterier er nu så presserende, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) sætter sig i spidsen for et arbejde, der mere håndfast skal gribe ind mod det stigende forbrug af antibiotika. I 2010 fik Sundhedsstyrelsen ellers til opgave at lede et nationalt antibiotikaråd. Siden da har rådet blot holdt fire møder, og forbruget af antibiotika ser ud til at være stigende igen i både landbrug og sundhedsvæsen efter en kort periode med fald. Det øger risikoen for, at der i løbet af kort tid vil være infektionssygdomme, som man ikke længere kan behandle. »De senere år har vi desværre set, at flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det gør det vanskeligt at behandle mange forskellige sygdomme, og derfor er det et problem, vi skal tage meget alvorligt«, skriver Astrid Krag i en kommentar til Politiken. Hun har nu besluttet at flytte opgaven over til sit ministerium og inddrage eksperter fra de fem regioner direkte. Rådet har samtidig fået »et nyt kommissorium, som vil gøre det mere handlingsorienteret« og bidrage til at forhindre, at patienter på sygehuse får infektioner. Alvorligt i Danmark WHO har advaret mod konsekvensen af det stigende antibiotikaforbrug, og selv om Danmark ligger i den absolut gode ende internationalt, begynder situationen også at tegne alvorligt i Danmark. Antallet af danskere, som bærer den resistente stafylokokbakterie MRSA, er på 10 år steget fra under 200 til næsten 1.300 tilfælde årligt. Hvis man bliver syg af den, kan man kun behandles med helt særlige typer antibiotika. Resistente bakterier kan smitte fra dyr til mennesker, blandt andet gennem støv og luft afhængig af bakterietypen. »Vi har for nylig set i udlandet, at der er sygdomme, man ikke har behandling til. Det har vi ikke oplevet i Danmark, men vi har haft cirka 20 patienter, hvor vi kun har kunnet bruge de antibiotika, vi normalt har på reservehylden«, siger overlæge Robert Skov, Statens Serum Institut. Koordineret indsats er nødvendig I en Kronik i Politiken i dag advarer en af de førende forskere på området, professor, overlæge Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, også om, at vi er på vej mod at få sygdomme, vi slet ikke kan behandle. Der er især brug for at gribe ind over for landbruget, hvis forbrug af antibiotika er mere end dobbelt så stort som sundhedsvæsenets, mener han: »Man kan ikke løse problemet uden en samlet koordineret indsats over for både fødevaresektoren og sundhedsvæsenet«. Statistikken viser dog, at tættere overvågning i 2011 førte til et fald i landbrugets forbrug, mens sundhedsvæsnets fortsat steg en smule. Selv om landbrugets tal nu stiger igen, er niveauet stadig pænere end før, for svineproduktionen er steget mere end medicinforbruget. Chefdyrlæge i Landbrug & Fødevarer Jan Dahl understreger, at landmænd selvfølgelig ikke ønsker, at der opstår behandlingsproblemer. De har derfor selv stoppet brugen af de mest problematiske antibiotika. »Vi håber også, at det samlede forbrug over tid bliver lavere, men vi opfatter det ikke som problematisk i dag. Tallene viser, at vi blandt lande med en betydende landbrugsproduktion er det land, der bruger mindst antibiotika«, siger han.
Posted on: Sun, 18 Aug 2013 22:49:28 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015