Sakset fra Dawn Shed Wagonmaker, som har sakset fra Bo Stefan - TopicsExpress



          

Sakset fra Dawn Shed Wagonmaker, som har sakset fra Bo Stefan Perle-Lömmel Nielsen: - Så gik ca 150.000 mennesker på gaderne i Paris, og mange gik amok i gadekampe i weekenden. Ikke pga sociale problemer og fattigdom (som fx for nogle år siden i samme by og den seneste uge i Stockholm-området), men over udsigterne til, at homoseksuelle kan indrette deres liv efter samme mønster som demonstranterne selv. Bl.a. fik halvnøgne mod-demonstranter fra feministgruppen Femen tæsk og peberspray for rullende kameraer (se linket forneden), og erfaringerne viser, at hver gang højrefløjen lykkes med at indtage gaderne med deres had-politik, så stiger antallet af overfald på etniske, religiøse og seksuelle minoriteter. Men burde så småtskårne mennesker som disse demonstranter og gaybashere i virkeligheden ikke snarere værdsætte, at så mange homoer ønsker (retten til) et ligeså konformt liv (næsten) indenfor rammerne af den samme borgerlige familiestruktur, som de selv dyrker som det eneste rigtige? Frem for forskellige andre (evt kollektive og seksuelt åbne) måder at leve på, der nok kunne være kilde til skjult misundelse for mange, der troskyldigt opfylder kirkens forskrifter livet igennem. Næ det skal være LIGE kedeligt for alle (men dog mest "kedeligt" - læs: UNDERTRYKKENDE - for de homoseksuelle, der ikke kan få lov at leve, som de ønsker) før det er godt nok. Den uopmærksomme og sløve iagttager kunne her måske fejlagtigt få det indtryk, at disse højreorienterede demonstranter på den baggrund går ind for LIGHED. Hvilket selvfølgelig er noget sludder i og med, at de samtidig fastholder et klassesamfund, der til enhver tid er ensbetydende med enorme reelle forskelle - læs: ULIGHEDER - mellem mennesker. Så er "frihed" nemlig lige pludselig vigtigt, for der passer det store flertal deres ydmyge rolle under Vorherre og/eller i reproduktionen af arbejdsstyrken og den kapitalistiske produktion, og de få virkelig gode bliver rigeligt belønnet af Vorherre og/eller med kapitalakkumulation og samfundsprivilegier. Og netop dette åbenlyse hykleri om kulturel og økonomisk frihed og lighed er i sin kombination elitens sprog - uanset om vi spørger Paven eller den ene procent, der i forhold til økonomi og magtforhold lever ligeså fedt som paver, takket være systemet.-
Posted on: Tue, 28 May 2013 11:14:56 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015