TIL MOR DIGT TIL MIN MOR Lugten af øl og urin,rammer mine - TopicsExpress



          

TIL MOR DIGT TIL MIN MOR Lugten af øl og urin,rammer mine næsebor. Lugten af smøgerne fra værtshuset, er fanget i dit tøj. Stanken er umulig at holde ude. Stanken er værst, når jeg er tæt på dig. Men jeg vænner mig til den. Mor rejs dig op,Jeg kan ikke bære dig. Jeg er kun en lille pige, Så kom nu, stå på dine ben. Du bliver nødt til at gå selv. Jeg holder dig her, du må ikke falde mor. Du må ikke falde, for jeg kan ikke gribe dig. Lyset skinner i dine øjne, du kniber øjnene sammen. Men jeg kan ikke se i mørke. Vandet er for varmt, Sluk råber du. Men se på dig selv, lugt dig selv, den der kvalmende stank. Du skal vaskes mor, Du siger du har det dårligt. Jeg tror på dig. Du vil ind i seng,men kan du selv gå? Mor hør mit råb. Hør mit nødråb. Jeg kalder på dig. Er du gået, eller sover du eller hvad? Hvor er du mor? Jeg har brug for dig mor. Hjælp mig mor. Ta´ min hånd, Hold mig Du er min mor, men hvor er du mor? Du er lige her og alligevel er du så langt væk fra mig. Jeg rækker ud efter dig, men jeg kan ikke nå dig. Dine klageskrig fylder rummet Kravler under døren og når mine ører. Jeg hører dig, din gråd, din smerte. Hvad sker der mor? Er du syg? Dør du nu? Hvor gør det ondt? Hvorfor græder du mor? Jeg bliver bange, når du græder? Trækker dynen op over dig Måske fryser du. Holder din hånd,men hvem holder mig i hånden? Jeg passer på dig, men hvem passer på mig. Kan du ikke se det forkerte mor?, Er dine øjne syge? Kan du slet ikke få øje på din lille pige? Hvad skal jeg gøre for dig? Hvad er der i vejen med dig?, Hvad skal jeg gøre? Du gør mig bange, ved du godt det mor? Ved du godt at jeg er bange? Kan ikke lide din klagen, bliver bange? Forstår ikke, hvad der sker med dig? Er bange for at du dør fra mig? Du er syg mor, men hvor gør det ondt? Jeg sidder lige her ved siden af dig, nusser dit hår, holder din hånd. Men hvor er du mor?
Posted on: Sun, 15 Sep 2013 13:17:48 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015