Til min bror, som går mere op i at shoppe og sætte håret, end - TopicsExpress



          

Til min bror, som går mere op i at shoppe og sætte håret, end at sætte uret til fajr. Min bror, som bruger timer på uddannelse og arbejde, men ikke bare en femtedel på at fordybe sig i Islam. Til min søster, som bruger flere timer foran spejlet for at sætte håret og lægge make up, og glæder drengenes syn i stedet for sin Rabbs. Min søster, der ser på hvordan hendes former vises når hun køber tøj for at se godt ud for andre, og ikke hvad der skjuler sine former for andre. Har i ikke hørt talen fra vores beærede Profet, saaws ? Allah kigger ikke på jeres udseende eller økonomiske status, men Han kigger på jeres hjerter og jeres handlinger. (Al-Bukhari) Ved i ikke, at disse ting ikke vil gavne jer det mindste på Dommedagen? Er meningen med livet at tilfredstille os selv og menneskene omkring, eller at tilfredstille vores Skaber? Vi kan alle til tider blive fanget i Dunya (det jordiske liv), men vi bliver nødt til at vågne op, og forstå at Dunya er midlertidig. Dunya skal derfor bruges som et springbræt til Jannah, det evige sted for nydelse for en sand muslim, der har handlet efter Allahs befalinger. Lad os ikke blive forblændet af dette livs glitter og glans, men lad os efterleve eksemplet af vores elskede Profet (saaws), da han sagde: Hvad skal jeg med denne verden? Jeg og denne verden er som en forbigående og et træ under hvilket han søger læ. Derpå fortsætter han på sin vej og efterlader det bag sig [At-Tirmidhi] Enhver skal smage døden, og først på opstandelsens dag vil I få jeres fulde løn. Den, der bliver holdt borte fra Ilden og ført ind i Haven, har sejret. Det jordiske liv er kun bedragerisk nydelse (Surah Al Imraan, ayah 185) Må Allah beskytte os i mod det onde i os selv, vores omgivelser og Shaytaan, og må Han tilgive os vores fejl, overlagte som uforsættelige, og lade os være blandt de succesrige på Dommedagen!
Posted on: Fri, 08 Nov 2013 17:24:55 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015