- Det er ikke så meget pengene, det er mere at det nu bliver - TopicsExpress



          

- Det er ikke så meget pengene, det er mere at det nu bliver anerkendt, at jeg faktisk har fået en arbejdsskade, ved at blive sendt i krig i udlandet, fortæller Christian Ring der i 1993 gjorde tjeneste på Balkan. Han er en af de 200, der nu får taget sin ansøgning om erstatning i Arbejdsskadestyrelsen op igen, efter at styrelsen har ændret holdning til, hvornår man er berettiget til erstatning. Den 51­årige eks-soldat viser rundt i den lejlighed, der i dag er hans base, og hans alene. - Da jeg kom hjem fra Balkan, søgte jeg læge, fordi jeg ikke kunne sove, men jeg fik det råd, at jeg bare skulle tage en whiskey og så ellers gå i seng. Det råd fulgte jeg, men det var slet ikke nok, fortæller Christian Ring. Han fik først professionel hjælp til sine traumer efter udsendelsen i 2010. I mellemtiden tog traumerne til. - Jeg blev meget angst og kontrollerende og kunne blive meget opfarende, fortæller Christian Ring, der også i dag tager medicin og altid har et øje på, hvor nærmeste udgang er i et lokale. - Min tidligere kone kæmpede bravt for vores ægteskab, men efter nogle meget svære år blev det nok for hende, og vi blev skilt. Det sendte mig helt ud over kanten. Jeg mistede mit hus, drak store mængder alkohol og endte med et bo under broer uden et hjem at vende hjem til. Nedturen sluttede først da jeg måtte flytte ind på et forsorgshjem i Århus, beretter han. Lejligheden, hvor han i dag bor alene, fordi han ikke kan bo sammen med nogen, bærer tydeligt præg af fortiden som professionel soldat. På væggen hænger oversigtskort over det område i Kroatien, hvor han gjorde tjeneste, i vindueskarmen ligger de medajler, som Forsvaret gav til ham som tak for indsatsen, og her står også den blå bog, som alle udsendte får, når udsendelsen er slut. Her kan man se billeder af alle de soldater han gjorde tjeneste sammen med. - Jeg kalder det for selvmordsholdet, for det er det hold hvorfra flest soldater tog deres eget liv, siger ekssoldaten og bladrer bevæget i bogen. - Ham her er der ikke længere.. og ham her er her heller ikke længere.. .... Det er sgu svært ..., det var ikke det vi blev sendt ud for, siger Christian Ring. Christian Ring håber, at ministrene nu holder hvad de lover. - Systemet har jo syltet os mere end en gang. Lad os nu håbe, at det er slut, siger han.
Posted on: Fri, 21 Jun 2013 16:50:01 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015