1. Se ej på mig, se ej på mig, se på din Søn, o Gud, se på - TopicsExpress



          

1. Se ej på mig, se ej på mig, se på din Søn, o Gud, se på hans sår og se mig an i hans forsoningsskrud! Thi om du ser mig uden det, ej findes håb for mig, da kan jeg ej bestå en dag, et øjeblik for dig. 2. Se ej på mig, se på din Søn, jeg er i syndens magt, jeg veget er fra dine bud og vraget har din pagt. Om jeg er stærk, om jeg er svag, er ganske ens for dig, for syndig er jeg hver en dag. O Gud, se ej på mig! 3. Nej, kære Gud, se bort fra mig og se på Jesus Krist, hvis død og blod på korset har betalt min skyld for vist. Ja, han er min retfærdighed, min hellighed, mit alt, for han har godtgjort alt for mig, ja tusindfold betalt. 4. Se ej på mig, se på din Søn, se på din nådepagt, og lær du mig at se mig ren i Sønnens bryllupsdragt. Han er min fred, min salighed, mit alt jeg har i ham. Se ej på mig, se på din Søn, som dækker al min skam. 5. Vel er det svært at tro det ret, men Ordet lyver ej, om end fornuft og følelse bestandigt råber nej. Det står jo dog i Ordet så; jeg stoler da derpå og synger: Ære være Gud! at han har gjort det så.
Posted on: Sun, 15 Sep 2013 18:44:44 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015