At være skoleparat er en af de vigtigste forudsætninger for, at - TopicsExpress



          

At være skoleparat er en af de vigtigste forudsætninger for, at vores børn kan lære noget i skolen. Men det med skoleparathed kan være meget svært for mig som lærer at ændre på, for det handler bl.a. om, at mine elever ikke bare skal forberede sig derhjemme, og have en taske med de rigtige bøger i, det handler også om, at de har sovet nok om natten og har spist et ordenligt måltid mad til morgen og frokost så de har energi og brændstof til hjernen. Som politikere har vi heldigvis en mulighed for, at have indflydelse på, at alle børn har lige adgang til en sund og næringsrigtig frokost igennem skolemadordninger, og Eat, som de fleste gør brug af i København, har vist sig at være en rigtigt god løsning, og flertallet af mine egne elever får deres frokost herfra. Hvad der er endnu bedre er, at mine elever, der betegnes som fattige, også får Eat, for de får dækket op til 100 % af udgifterne, og har derfor en større mulighed for at kunne koncentrere sig i timerne. Der er nok ingen, der kan være i tvivl om, at jeg er fuldstændig uenig med Rasmus Jarlov, når han påstår, at det er et problem at Moder Stat går ind og fratager forældre muligheden for at smøre madpakker til ungerne. Det kan de stadig gøre lige så tosset de vil, men vi skal alle hjælpe til, for at de der ikke har ressourcerne til at fylde madpakken med groft brød og gulerødder, får et godt måltid. Eneste problem er, at der endnu ikke er gratis madordninger på alle skoler - det skal vi arbejde hen imod.
Posted on: Thu, 08 Aug 2013 21:15:35 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015