D. 23. juli 1983, dvs. præcis 30 år siden blev tamilerne på Sri - TopicsExpress



          

D. 23. juli 1983, dvs. præcis 30 år siden blev tamilerne på Sri Lanka angrebet af den singalesiske befolkning som aldrig tidligere var set. Den singalesiske regering så passivt til, mens utallige grupper af singalesiske mænd angreb forbipasserende tamilere på åben gade. Angrebene skete i mange forskellige byer på Sri Lanka. Tamilerne fik smadret deres huse, butikker, cykler, biler m.m. Forbipasserende blev stoppet og adspurgt om, de var tamilere eller singalesere for derefter at blive tæsket. Flere tamilske unge mænd fik revet tøjet af på åben gade, hvorefter deblev gennembanket af de singalesiske grupper eller brændt. I det singalesiske fængsel welikade blev 35 tamilske politiske fangere massakreret af singalesiske bander, mens fængselsbetjentene så til. Og 2 dage efter blev yderligere 18 tamilske fangere dræbt i samme fængsel. Utallige biler og busser med tamilere blev sat i brænd på gaderne. I et tilfælde blev 20 tamilere brændt til døden i en minibus. Specielt gik det ud over tamilere, som var bosat i de singalesiske byer såsom Colombo, Gandy, Matale m.m. Men også i tamilske byer, hvor singaleserne er i større antal forgik overgrebene, da det singalesiske politi ikke greb ind. I alt menes at op mod 3000 tamilere omkom pga. de racistiske angreb frad. 23. juli til d. 30 juli samtidig med at mere end 18.000 huse samt utallige butikker tilhørende tamilere blev ødelagt. Denne uge med påbegyndelse fra d. 23. juli benævnes af tamilerne verden over som Black July. Som en konsekvens af angrebene og hvad der i efterforløbet måtte komme, flygtede en stor del af tamilerne fra de singalesiske sydlige dele af øen til de nordøstlige tamilske dele. Den daværende srilankanske præsident var J.R. Jayewardene. Hans respons på angrebene var følgende ord ”… tiden er inde for, at singaleserne gør deres naturlige krav på, at landet ikke bliver delt”. Ordene var rettet mod tamilerne og de angreb, som hændte forud for Black July. De tamilske frihedstigre, LTTE, angreb og dræbte 13 singalesiske regeringssoldater på deres vej i en jeep til den tamilske by Trinelveli.Angrebene kom som en følge af den singalesiske regerings undertrykkelse af tamilerne, som allerede begyndte helt tilbage efter kolonitiden i 1948. Det første egentlige statsstøttede angreb på tamilerneallerede tilbage i 1953. Pga. regeringens afmagt for at tilbageholde de ansvarlige blandt de tamilske tigre, opfordrede regeringen altså til, at de civile tamilere blev angrebet. De tamilske frihedstigres krav var netop selvstændig tamilsk stat, Tamileelam. Den tamilske befolkning på Sri Lanka havde også allerede tilbage i 1977 under parlamentsvalget afgivet deres stemme til genoprettelse af enselvstændigtamilsk stat i den nordøstlige del. Black July er kun én episode i den nu mere end 65 år lange systematiske folkemord på tamilerne, som har stået på og stadig foregår på øen Sri Lanka. Mange flere massakrer er sket siden Black July i 1983, hvor det mere og mere bliver systematisk angreb på tamilerne og deres identitet. Kulminationen af folkemordet skete i 2009, hvor det estimeres at op mod 147.000 tamilere omkom under det værste folkemord i flere årtier. I dag fortsætter den singalesiske regering dens systematiske destruktion af alt, hvad der er tamilsk på øen Sri Lanka. Regeringens åbenlyse agenda, som regering har proklameret med op til flere gange er, at Sri Lanka skal blive en singalesisk stat, hvor tamilerne skal underkaste sig de singalesiske regelsæt og traditioner. Der foregår sågar systematisk kolonisering med det formål at udslette den oprindelige demografi, som var et tydeligt bevis på det oprindelige to-stats ø. Kravet om genoprettelse af en selvstændig tamilsk stat tilbage i slutningen af 1970’erne var en konsekvens af frygten for elimination af det tamilske sprog og kultur. Folkemordet i 2009 samt det pågående systematiske folkemord viser tydeligt, at denne frygt var og stadig er en reel konsekvens. Og netop derfor, fortsætter tamilerne verden over deres politiske kamp for at bevare deres kultur, sprog og eksistens. For at bevare den tamilske nation.
Posted on: Tue, 23 Jul 2013 08:48:22 +0000

Trending Topics



caffè: abitudine presente nel DNA italiano. Grazie
May pagkakataon ba na ang 110 pwede nating isaksak sa 220? Yes
NHL St. Louis Blues Durable Rubber Cover Case for iPhone4
Long day today. I am not in this world to live up to your
A Message From Dr. ZAKIR NAIK: Dear all Muslim Brothers
It has been a day for sure. First off Ive been in a weird mood the
Airflow Light Weight Supplex Outdoor Hat by Cov-ver Exploring
Voyages privés en famille : créer son propre circuit Lorsque

Recently Viewed Topics




© 2015