DANNELSENS ABC A. Jeg, Jens Haarup Mortensen (f. 1974), tror, at der er rigtig mange danske mennesker, der i min tid - og tager vi mere med, siden 2. verdenskrig - har beskæftiget sig med dannelse. Det er foregået på flere planer, men ikke mindst på det personlige plan, hvilket betyder, at der er blevet gjort mange selverkendende selvlivserfaringer de sidste omtrent 60 år. Nok også tidligere, før krigen og længere tilbage, men den store livskraftige menneskemasse af i dag ligger under for et hav af begivenheder, hændelser og oplevelser - ikke mindst medieringen og udligningen af disse, hvilket også indbefatter den så ganske omfattende begrebssproglige aktivitet, og forvandlinrg, der er foregået - hvorfor vi ikke ret kan tale om denne ting, uden så at sige at gribe i egen barm og indrømme os ved vort livs nærværende samfund og nærhistorien forbundet med det. For nærværendes vedkommende og det samfund, jeg er del af med min kødelige hørelse, det vil sige med livs-, slægts-, samfunds- og naturmæssigt erkendende åndsforstandighed, herunder vort tungemål og skrivemål i sigte af vort hjertemål, i og med hovedformålet med vor næringsdrivende overlevelse og vort velbefindende som danskere af og med Danmark. Der er foregået dannelsestænkning på flere planer som sagt. Det være sig: 1. Psykologisk-pædagogisk i forbindelse med børn og unge i skoler og under uddannelse, og, i forbindelse med de såkaldte “tabere” også kaldet “det sociale klientel”, tillige handicappede og lignende, såsom ordblinde med flere. 2. Og det være sig medicinal-teknologisk og ingeniøst-arkitektonisk i forbindelse med samfundet som helhed, hvilket vil sige infrastrukturen; brobyggeri og motorvejsbyggeri, men også lappeløsninger i forbindelse med den sygdomsfremkaldende sektor, Sygehusene og i det hele taget StatsKommunismen, der tidligere foregik i navn af Stat-Amt-&-Kommuner, nu foregår i navn af Stat-Regioner-&-Kommuner. 3. Det være sig ligeledes teologisk i forbindelse med jøde-kristelighedens provstivandring med befolkningen på vej til Guds paradis i det slægtshistorisk funderede, omskårne jødevid, ifølge kronologos i kosmos, med det dertilhørende storhedsvanvid, der jo sågerne, sådan lige i hjertet tager skylden for Islams aber og Jødedommens uendeligt dejlige næstekærlighed, naboskab og lov&retslige, ikke mindst skriftsfikserede dannelseskultur. 4. Og internationalt i form af EU, så de græsk-romersk-katolske slaver i midt- og sydeuropa, der ingen fredeligt reformerende, oplysende og retsudviklende samfundsbevægelse har gjort sig med sine respektive befolkninger, på typisk draculavis kan opnå ret til at malke Nordeuropas befolkninger i kraft af Paven i Rom og hans skolastiske, tillige GudHistoriske fundamentalisme af et kirkesystem, ikke mindst Nordtyskerne. Og, når nu Tyskland er på tale, for at vi, som danskere, der ikke har været i krig i over 100 år, tværtimod er blevet angrebet hele tre gange fra østrig-tysk-preussisk side af, også lige skal bære skylden for udslettelsen af 6 milloner mennesker, undskyld jøder. 5. Og det være sig medie-udviklingen med telefon, radio, tv og computerteknologi. Det vil sige en dannelsestænkning, der også er foregået i forbindelse med kommunikations-teknologi. For nylig, jeg mener, efter årtusindeskiftet, er samfundet, Danmark, blevet digitaliseret, hvilket dels betyder at teknologien er blevet videreudviklet, så alle apparaterne nu kan “tale samme sprog”, dels betyder det, at deres produkter: samtalen, radio- og tvudsendelserne, registreringskulturen i forbindelse med myndighederne og endeligt den VanVideVerdens PCkultur nu er ét og det samme forrykte systemteknokratiske åndsliv. Hørelsen for ordet-vort-kød, sandheden i tale og på skrift, er blandt andet blevet forskubbet på grund af denne udvikling. Og det har kostet i form af dårligdom, sygdom, død og ødelæggelse af vort ellers almindelig-menneskelige, også personlige livs ånd- og samfundsmæssige udvikling i forlængelse af vort ord og vore handlinger. Bindeleddet mellem medie-udviklingen og det øvrige, ovenfor nævnte, er imidlertid fortsat skriften, hvorfor der er tale om et kæmpemæssigt opgør med den gamle skriftskultur og dens rageri med ordet, sandheden af vort kød. F.eks. benævnt som opgøret med Universalismen, Historisk Materialisme og Historisk Kronologisme, Marxisme, Socialismen, Idealisme, Fundamentalisme, men således også med GudAllahs svinekød i hjertet på mennesker, der lever i adlydelse deráf samt deres institutioner og organisationer. Disse 5 punkter kunne sikkert formuleres anerledes, deres benævnte indhold er ikke desto mindre faktuelt betonet, hvorfor min indkredsning af, hvad der er foregået og fortsat foregår i forlængelse deraf ikke kan benægtes. Og da der som sagt er dødsens farlige elementer eller ånder og logikker involveret i den, denne faktuelt betonede udvikling, som beskrevet, så er det nødvendigt, at vi får talt og skrevet om, hvordan vi kan komme videre med vort menneskegode liv, land og samfund i samhørighed af ordet, sandheden af vort danske kød, uden så at sige at gøre ondt værre. I den forbindelse skal jeg derfor gøre kraftigt opmærksom på, at jeg lever i livet og at mit menneskeliv hedder Jens Haarup Mortensen. Tilmed at jeg som sådan er født af en mor og en far, ved navn Rie Mortensen og Martin Haarup Mortensen, samt at det landssamfund, jeg dels er vokset op med, dels fortsat lever i hedder Danmark og at jeg således er dansker per slægtskød, blod og ånd. Jeg har desuden stiftet familie og derved fået mig en søn, navngivet Niels Bertram Aunstrup Mortensen i al evighed, i enighed med hans mor, Janne Aunstrup Pedersen, hvis forældre hedder Annelise Aunstrup Pedersen og Niels Jørn Pedersen. C. Problembørn var der også noget, der hed i min barndom. Nærmere bestemt i forbindelse med skolen, hvilket jeg så sidenhen bliver i stand til at formulere som værende et udtryk, der skyldes en: politisk-akademisk-stats-socialistisk folkekirkelig-folketingsmæssig-folkehøjskole-folkeoplysningsmæssig-folkeskoles seminarielære-holdning som “menneske”. Som skilsmissebarn, hvilket jeg blev, da mine forældre var nødsaget til at gå hver til sit, af den grund, at min far var blevet forelsket og således havde fundet sig en anden kvinde end min mor - som skilsmissebarn i en alder af 13-14 år, der var ked af det, for ikke at sige meget ulykkelig over, på den måde at miste mit hjem eller rettere sagt blive delt midt over i min ellers raske og rørige, lærenemme og tillidsfulde opvækst, altså i mit hjerte og dermed i forhold til dannelsen af min forstand på visse, almindeligvis opfattet som centrale områder af livet; det vil sige i forbindelse med kæreligheden og seksuallivet, men ikke mindst, hvilket er min historie, i forbindelse med et i sandhed udviklende åndsliv som personligt ansvarligt menneske, der har forstået pligten til at lyse op, derfor videre har søgt almenmenneskelig lærdom eller dygtiggørelse, der også ville kunne gøre det, altså bringe den videre med hensyn til medmennesket og samfundet, dog også har søgt at bevare mit eget livs sande vidnesbyrd, det vil rundtenom sige gøre en samfundsmæssig, nærmere bestemt oplysningsmæssig indsats i forhold til medmennesket, jovist, men sådan set i lyset af vort danske samfund med sin befolkning og ustyrligheder, altså ud fra, som man siger: “Dér, hvor vi er kommet til i den henseende” - som skilsmissebarn oplevede og opdagede jeg, at jeg var i fare for at blive håndteret, altså behandlet som et problembarn. Og dem ville jeg ikke slåes i hartkorn med. Ad den vej opdager jeg senerhen, som jeg indledningsvis antydede, at “de voksne” brugte akademiske eller nærmere bestemt social-psykologisk-pædagogiske begreber til at sortere imellem børn og i børns velbefindende, herunder i forhold til deres evne- og åndsudvikling. Det gør mig harm. Og det gør det af flere grunde. En af dem er, at jeg ved oplevelsen og opdagelsen som beskrevet udvikler en følelsesmæssig, dog også åndsforstandig side i forhold til “rødderne”, “lømlerne” eller som “de voksne” kaldte det, “problembørnene”. Og videre, at jeg ad den vej indser en hel masse ting omkring vor historie og vort samfund, desuden Europa og Verden, herunder i særdeleshed en række bestemte, såvel følelsesmæssige som åndsudviklingsmæssige som samfundsudviklingsmæssige årsager til, at der så at sige fortsat bliver stukket en kæp i hjulet og spændt ben. Jeg havde, i forbindelse med min uddannelse og personligt ansvarlige, altså også i sandhed æreligt indrømmende, dygtiggørelse ikke tænkt mig at lade mig forføre af alverdens eller samfundets turbulens. Det lå ligesom klart og tydeligt i kortene hos mig, at den ballade, der var foregået før min ungdomstid i 1990’erne, ikke var stort andet værd for nogen eller nogetsomhelst end til at lukke op og skide i. Det var med andre ord tydeligt for mig, at de kulturelle strømninger i verden og i Danmark, og de folkeligt set sindsoprivende bevægelser i forbindelse dermed, i sig selv var et problembarn, der skulle irettesættes, for at komme fri til sit gode liv. Hvordan man imidlertid skulle dygtiggøre sig, og lade sig påvirke, for på hensigtsmæssig vis senerehen at kunne gøre sig gældende og forestå en sådan irettesættelse i og med vort, var et grusomt åbent spørgsmål at skulle vokse videre med og håndtere sit liv og lys i tidsånd af, altimens man jo også bare var en bondeknægt, der ønskede en lille trivelig kone og sine tyve tønderland, for nu ikke at gøre som så mange andre tilsyneladende har gjort før mig, nemlig at slå brødet for stort op. Man kan også sige det sådan, at jeg ikke havde tænkt mig at gentage alverdens dårligdom i kraft af mit gode liv, det liv jeg var og fortsat er givet. Det har jeg derfor heller ikke gjort. Der er imidlertid sket dét, at jeg er blevet tvunget til at underlægge mig falske åndsmagter. Og det finder jeg mig ikke i. Hverken personligt eller på min slægt og vort dansk-nordiske lands vegne, dog slet ikke på menneskelivets egne vegne, hvilket har været tilfældet. Det betyder, at man har forsøgt at slå mig ihjel af den grund, at man, det vil sige ukendte, dog bestemte åndsmagter i hænderne på nogen, som det så må hedde, da de ikke giver sig tilkende på ærelig vis, der er tilstrækkeligt klar over, at den sandhed, jeg kommer med udgør en trussel mod deres i forvejen forpulede falske, uærelige livsførelse i hjertets ellers agtværdige menneskeforstand. Åbenbaringens Oplysende Forstand i kraft af Vort Vikongeligt Danske Danmark; dét er med andre ord benævnelsen af den sande åndsmagt, som de falske åndsmagters kød bekæmper og altså også har søgt at tilintetgøre hos mig, Jens Haarup Mortensen. - Deres trykhed, de falske åndsmagters, således falsk tryghed, består i kraft af en troskab, en kødeliggjort idealisme (socio-psykopatiske projektionsmønstre), der gør gældende, at jeg ikke kan bevise min påstand eller ret. Og deres grovhed overfor mig, Jens Haarup Mortensen, der, oprindeligt og således fortsat i det inderste, har æreligt i sinde som menneske, betyder, at der vil ske uforklarelige dødsfald indtil det lykkes mig at reformere det danske samfund, Danmark, dermed givet mit sande lys videre og således lade menneskesandhedens åbenbarne forstands dom i og med Vort Vikongeligt Danske MenneskelivsOplysende Danmark falde i kødet på de ækle, falske åndsmagter og deres børn til selvudslettelsen indtræder. Dommen over den grovhed, jeg er blevet udsat for, falder i det livsoplysende danske kød, jeg tilhører, indtil, at jeg lykkes med mit forehavende, nemlig at få tilgodeset og således irettesat danskerne og Danmarks samfund, for ikke alvorstungt at skulle sige det, som det er: Medmindre at jeg lykkes med dette ærinde, førend svineslagteriets dom uundgåeligt, som sagt og antydet og læst og påskrevet, for alvor træder i kraft i løgnernes pattebørn og deres uforstandige hjerte. Sagens kerne er med andre ord ikke længere blot, at tage hensyn til mennesker med forskellige baggrunde, og skelne mellem mennesker af forskellig observans, men snarere at forhindre Det Skadevoldende Vildt i fortsat at bemægtige sig vort samfund, Danmark; og til det endemål menneskenaturligvis også lade de danskere, der har drab på andre danskere på samvittigheden, mærke, hvad deres børn eller nærmeste slægtninge må bære i kraft af krysteren hos dem. Det gælder ikke mindst dem, der ernærer sig ved de gamle myndigheders autoritetstro vanrøgt at danskernes vikongeligt sande menneskeliv af åbenbaren og hjertegod forstand. … BEMÆRK VEL! For god ordens skyld skal jeg, i mellemtiden, og i mangel af bedre, dog i forbindelse med tilvejebringelsen af ovenstående sandfærdige grunde, dermed sagt sandselige sandhed i forhold til DANNELSENS ABC, herunder i særlig grad med agtelse for den oprindelige danske befolknings enestående liv og oplysende retning derméd, det vikongstrolige danske oplysningspotentiale indbefattet, samt af mange flere, både almindelig hjertegode og forstandige grunde, tillige ikke mindst i ære af de mange døde danskeres minde, gøre opmærksom på: TROSKABEN AF VOR FORSTAND Dette er i al evighed VORT vikongelige-hjertetrolige-oplysningssigtende DANSKE kød, blod og ånd i treenighedens åbenbarne forstand af vort, på og med vore egne, med vort skrivemål i sigte af vort hjertemål, i og med hovedformålet med vor næringsdrivende overlevelse og vort velbefindende: DANMARKs Kirke: Livet-Mennesket-&-Samfundets NAVN DANMARKs Kongehus: Hjertegodset-Slægten-Ansvaret DANMARKs Folketing: Landet-Befolkningen-Virksomheden. Tak for Ordet Vort Vikongelige Danske Kød Hjerterkongstrolig Hilsen Jens Haarup Mortensen DAGSORDENEN I DANMARK 1. Danmark SKAL ud af EU og danske EU-politikere skal dømmes for landsforræderi. Det er indtil videre Helle Thornings (statsministerens) opgave at meddele vore nabolande om beslutningen. Vi er naturligvis fortsat til fred mellem vore respektive lande, men ønsker med andre ord ikke at medvirke til et UNITED national-socialistisk-liberalistisk-katolske StatsDemokratier of EUROPE. 2. Etablér det fællesblad, kaldet: DANMARK, jeg har skitseret og forelagt offentligheden. Etablér samtidig en kontrollérbar dansk internetkultur, eventuelt med en dertilhørende DAN-computer, så vi kan sikre ytringspligten i forlængelse af oplysningspligten, samt meningsudvekslingen, i en dansk kontekst. 3. Afvikl parti-politisk kultur, ikke mindst ungdomspolitiske foreninger. Gør det ved i samme ombæring at flytte Det Nye Folketing til VIborg. Og lad den gamle Jesus-Kristus-borg, Christiansborg, være et folkekulturelt oplysningsorgan for vore dansk-nordiske egne og tilhørsforhold. Afvikl ligeledes religiøse fraktioner; se pkt. 7. 4. Afvikl Staten/Regioner/Kommuner til fordel for vore respektive borgmesterbyer regeret ved en renovering af land- og byrådskulturen. Lokalområdet skal udvælge skikkelige repræsentanter til Det Nye Folketing. Og der skal knyttes en mindre uddannelse til at forestå det repræsentative oplysningsmæssige arbejde for lokalbefolkningen i Det Nye Folketing, der skal fungere som en tinge-kultur på landsplan. Det er forbeholdt danskere at deltage i Det Nye Folketing, hvilket vil sige, at man som minimum enten er gift eller med barn i dansk slægt. Vor regerende samfundsorden er fortsat: Indskrænket Kongedømme og Oplysende Folketing. 5. Genopbyg Forsvaret. Værnepligten: Indkald danske drenge til vikongstrolig opbyggelighed. Træn dem godt og grundigt op fysisk ved den første indkaldelse som 18-20 årig. Brug flere kropstraditioner til det. Og lær den danske natur og naturlige fødevare-ressource samt dansk lægevisdom bedre at kende. Som 23-25 årig indkaldes de igen til oplæring i millitært forsvar samt med indgående kendskab til erhvervene/folkegrupperinger, sprog og kommunikation. 6. Luk universiteterne og etablér videregående uddannelser på dansk. Livsoplysning af ånd og krop med henblik på at videreudvikle oplysende, almennyttig og helbredende virksomhed i samfundet. Knyt dertil et indgående kendskab til talefærdighed og skriftlighed samt til historie, kategorier, begreber og sprog. Lad en international afdeling opstå for sig, så det danske ikke bliver mere forurenet og sammenrodet end det i forvejen er. 7. Reformér Kirken og vor tro. Smid hele oldtidsarven ud, dvs. Jesus på Korset, Biblen og i det hele taget det forfærdelige åndsvid og den forkastelige hørelse ifølge græsk, latin og hebræisk, henholdsvis det græsk-romersk-katolske jødelem, som man tilforn gennem 1000 år forgæves har praktiseret. Få danske stenhuggere til at lave et hjerte af sten med et stort V for VORT indgraveret, til ophængning over alters. Og lad præsterne dyrke livets indsigter i al evighed, fremfor Guds lemlæstelse og dyrk skriftlig dansk, dansk historie og danske skrifter som nye vidnesbyrd, fremfor at fastholde jer ved den gamle dogmatik, der i sin tid er indført fra udlandet syd fra. 8. Kongehuset bedes ligeledes holde sig velorienteret i Danmarkshistorien og i det dansk-nordiske samfund. Og jeg ser gerne, at Deres Kongelige Højheder sørger for, at der fortsat er dansk kød, blod og ånd i kongehusets slægter fremover. I det mindste nordisk. Det har nemlig betydning for vor hørelse og ægteskabende forstand i forbindelse med vore dansk-nordiske slægters oplysningsmæssige potentiale. Og det skal jo fremmes og opløftes, fremfor indføres i den gamle kristen-katolsk-jødiske vrede, had eller sorg, der alle dage har ødelagt VORT. 9. Udlændinge skal sendes hjem, medmindre de er gift eller med barn i dansk slægt. Undtaget er naturligivs også adoptivbørn i værge af danske slægter. Ikke mindst grundet den forestående reformering af al vort. Undtaget er desuden, på grund af Danmarks tilhørsforhold i Norden, udlændinge af nordisk herkomst. 10. Erhvervslivet i Danmark er forpligtet på at handlen med den danske krone, kongens mønt, foregår i henhold til dagsordenen med vort samlede, danske samfund. Det betyder, at det ikke er lige meget, hvad der handles med, ejheller, hvordan der handles samt hvordan virksomheden tager sig ud i forhold til de lande og befolkninger, der handles med. Og det gælder ligeledes i forhold til den danske nær-omgivelse, eftersom der er eller gerne skulle opstå en åbenbaren og virksom livsudviklingskultur indenfor det offentlige. Der er med andre ord en livsbetonet dagsorden omkring kongens mønt, den danske krone og det bedes I, Jer, der driver virksomhed i Danmark, respektere. Tak for Ordet Vort Vikongelige Danske Kød Hjerterkongstrolig Hilsen Jens Haarup Mortensen DET ALMINDELIGE DANSKE MENNESKE Ærede menneske, Jens Haarup Mortensen, har bedt om betaling for gørelsen af hjertepligten i åbenbaren og oplysende, Dansk-Nordisk forstand, ud fra sine sandfærdige erkendelser og æreligt indrømmende forstand, herunder med agtelse for hvert og ét dansk hjerte af vort samfund, Danmark, op gennem sin opvækst og videre dannelse derméd, følgeligt symbolsk, en krone fra hver og ét dansk hjerte, anslået til: 6 milloner danske kroner. De bedes afleveres til Jens Haarup Mortensens bopæl, Gl. Thyragodvej 18, Brande, Jylland, Danmark, i kontanter. Kærelig Hilsen ODIN
Posted on: Thu, 21 Nov 2013 14:07:41 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015