Den Franske Fremmedlegion er på mange måder omgivet af en vis - TopicsExpress



          

Den Franske Fremmedlegion er på mange måder omgivet af en vis mystik, hvad enten man beundrer eller afskyr den. For hvorfor melder nogen sig frivilligt ind i en organisation, selvom de ved, at det er med livet som indsats, og hvad laver de egentlig. Vi får besøg af to danskere, der tidligere har gjort tjeneste i den Fremmedlegionen. De er begge hovedpersoner i en ny bog, som tager udgangspunkt i Den Franske Fremmedlegion, og vi har selvfølgelig også forfatteren med i studiet. De vil blandt andet løfte sløret for nogle af de hemmeligheder der omgiver organisationen. COP 19 begynder i dag, men er det lige så stort i Polen, som det var, da Danmark afholdte det, eller bliver det i stedet overskygget af, at det i dag også er den Polske Uafhængighedsdag. Vi har Danmarks ambassadør i Polen med på en linje, til at give os sidste nyt samt at fortælle os hvor stort det er i Polen. En af de mest omtalte serier og en serie som har fået kultagtig status blandt folk med en forkærlighed for politiske dramaer er ”House of Cards”. Hvad Alle langt fra er klar over, er at serien oprindeligt var produceret af BBC, og havde premiere i 1990. Vi har mødt forfatteren til serien Michael Dobbs til en snak om hvad der blandt andet adskiller den amerikanske serie fra den oprindelige britiske serie. Udover at være forfatter til serien House of Cards, så har Michael Dobbs også været rådgiver for både Margaret Thatcher og John Major i 1980’erne, og han har derfor haft optimale muligheder for at blive inspireret.
Posted on: Mon, 11 Nov 2013 15:45:30 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015