Der har været et par enkelte forespørgsler omkring medlemsskabet - TopicsExpress



          

Der har været et par enkelte forespørgsler omkring medlemsskabet af foreningen og hvor vidt man kan "miste" sine penge. Vi er klar over at fortidens problemer stadig "spøger" lidt og dette er jo ganske forståeligt. Men et medlemskab i "Vores købmand" er at sidestille med et medlemskab i fx. borgerforeningen eller en hvilken som helst almindelig forening. Du tegner dig altså ikke for noget beløb eller kautionerer for nogen gæld. Det eneste er at du betaler et årligt medlemskontingent og dermed er med til at sikre foreningen et økonomisk fundament, der skal være med til at muliggøre opstarten af en købmand i Skelhøje. Selvfølgelig kan man betragte sit medlemskontingent som mistet, hvis foreningen ikke formår at skaffe kapital nok og dermed må opgive idéen om en købmand i Skelhøje. Men de er jo ikke mere mistet end fx at det kontingent man betaler til borgerforeningen også er "væk" når året er omme ;-). Men skulle det værste ske, at foreningen må lukke ned, så vil bestyrelsen delegere pengene videre til formål der støtter lokalområdet. Dette kunne fx være tilskud til den igangværende ombygning af kulturhuset. Men vi har i bestyrelsen besluttet os for at vi måske nok vil tage ved lære af fortiden, men til gengæld ikke lade os begrænse af den. Vil vi vækst i byen, så må man se muligheder i stedet for begrænsninger. Og muligheder opstår altså bedst når man kigger fremad i stedet for bagud ;-) Den kapital vi opnår ved diverse arrangementer og medlemskontingenter skal til dels bruges til at søge legater og sponsorater, da disse tit er afhængig af at man selv stiller med én startkapital. Vi skal jo påregne en del udgifter til på inventar og ombygning. Men også udgifter til løn. Vi kan jo ikke påregne at personalet først starter den dag butikken åbner. Disse er nødt til at være på plads en rum tid inden vi påbegynder et salg og dermed også opnår den fornødne fortjeneste til at aflønne dem. Så en startkapital er alfa og omega for en mulig opstart af vores allesammens købmand. Men når alt dette er sagt, så skal det vel også retfærdigvis nævnes at vi i bestyrelsen virkelig tror på projektet. Vi er sikre på at der kommer en købmand og vi føler faktisk en rigtig flot opbakning fra alle jer :-). Sammen skal vi jo nok få dette til at lykkes, så vi igen kan komme ned og handle lidt ind samtidig med vi får hilst på naboen ;-)
Posted on: Mon, 02 Sep 2013 19:19:31 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015