Det kan godt være, at det netop er gået op for medierne og de - TopicsExpress



          

Det kan godt være, at det netop er gået op for medierne og de danske politikere, at EU angriber det danske velfærdssamfund. Men det kan ikke komme som den store overraskelse. Jeg forudså og advarede allerede i 2008-2009 mod denne udvikling, som viste sig at blive realitet. Her er et par uddrag fra tidligere indlæg/kronikker... "Naturligvis skal EU have en domstol. Men ligesom Grundloven og retsplejeloven i Danmark indeholder minutiøse regler for domstolenes virke, skal vi have sat grænser for EF-domstolens politiske aktivisme, herunder anfægtelsen af vores udlændinge- og velfærdspolitik." Kristeligt Dagblad | 14.07.2009 "Regeringen må meddele EU, at vi betragter de politiske domme som uanvendelige i Danmark. Det første skridt er, at integrationsministeren vil tage et opgør med domstolens politiske aktivisme. Men det ændrer ikke på de domme, som jo allerede er faldet og har tilsidesat demokratiet. Derfor er regeringens initiativ slet ikke nok. Der må tages et klart opgør med EU, hvor Danmark meddeler, at vi ikke vil følge de domme, som undergraver vores udlændingepolitik. Udlændingepolitikken kan aldrig tages bort fra Folketinget, uden at den danske befolkning ønsker det. Derfor er disse regler uanvendelige, og det må regeringen meddele EU. Vi vil aldrig acceptere EF-Domstolens juridiske statskup." Berlingske Tidende | 06.08.2008 "I Danmark kan oppositionen bruge to-tre måneder på at diskutere en finansministers bilag. Men når EF-domstolen går ud over sine beføjelser og indfører flertalsafgørelser i strafferetten eller undergraver udlændingepolitikken, er det blot et hjørne. I Danmark kan selv den mindste ændring af velfærdsydelser fører til et utal af samråd og hasteforespørgsler. Men når EF-domstolen underkender vore regler for indbetaling til private pensionsopsparinger eller kommissionen forbyder os beskyttelse mod salmonellainficerede kyllinger, kan det dårligt trække en overskrift. Hvis man virkelig vil et folkeligt samarbejde i EU, må japartierne indse, at den nuværende model, hvor stadig mere harmoniseres og ensrettes, udgør et problem for Danmark, som på en række samfundsmæssige, politiske og juridiske områder ikke er et kerneland i EU." Kronik Politiken | 19.05.2009 "I BEDSTE FALD har danske politikere siden 1993 været uvidende om, at det danske forbehold over for unionsborgerskabet har været uden nogen effekt. I værste fald har de holdt det skjult og talt mod bedre vidende. Ikke desto mindre er det enkelt at placere ansvaret for den omfattende integration, vi i dag befinder os i. Ansvaret ligger i EU, ved EF-domstolen og blandt de danske politikere, som enten ikke har forstået, hvad der skete omkring dem, eller som har været ligeglade. Uanset hvem der bærer ansvaret, er tiden nu kommet til at tage et opgør med EUs integration. Vi kræver, at forbeholdet for unionsborgerskabet bliver respekteret; at vores udlændingepolitik forbliver urørt af EU og at vort land ledes af folkevalgte politikere - ikke af udpegede dommere." Berlingske Tidende | 23.05.2009
Posted on: Wed, 10 Jul 2013 12:04:07 +0000

Trending Topics



HARUS CEPAT), gk boleh
Need some ideas to get the planning going for the Shower you have
Obedience to the “Heavenly Vision” I was not disobedient to
PLEASE SIGN & SHARE WIDELY THESE ➨3 PETITIONS ►PET.1
Bacha School Na Jae To Hum Maarte Hen Masjid Na Jae To Koi Baat
Hallo Kita dari Supplier Bag (PUSAT GROSIR terbesar BATAM) ^^
#AUGUST19 #WEREMEMBER #WESALUTE #LEVY Levy Mwanawasa, (born
Hoje quero agradecer a você, que esteve ao meu lado nas horas que
GDE14 TV COMMERCIAL Designed by Mustafa Aziz of EBM Studios

Recently Viewed Topics




© 2015