Fra dagens klumme i JP: Fleksibel og omstillingsparat. - TopicsExpress



          

Fra dagens klumme i JP: Fleksibel og omstillingsparat. Selvstændig og kan arbejde sammen med andre. Struktureret og kreativ. Robust og kan holde hovedet koldt selv i stressede situationer eller i et til tider hektisk miljø. Smilende og imødekommende. Udadvendt med gode menneskekundskaber. Kan have mange bolde i luften og begge ben på jorden. Kan bevare overblikket og er detaljeorienteret. Ambitiøs og brænder for både dit og dat. Sådan lyder et overvældende flertal af jobopslag. Både i det offentlige og det private. Både for faglærte og akademikere. Både for lederstillinger og for menige medarbejdere. Så det er altså det, man kalder “personlighed”, men lyder det ikke lidt som en overskudsrobot? I alt fald tænker jeg, at det umuligt kan være alle de 151.300 ledige danskere, der kan leve op til den beskrivelse 37 timer uge efter uge. Hvad med alle de pudsige folk? Hvad med nørderne? Hvad med dem, der er bedst med hænderne og gode til deres arbejde og kan tage imod en ordre, men ikke arbejde selvstændigt eller stå alene? Hvad med den højtbegavede, lidt pudseløjerlige karakter, der bare opfører sig ordentligt, holder sig for sig selv og er knivskarp til selve jobbet? (...) ...jeg tror, jeg vil sende en flaske Barolo, hvis jeg en dag falder over en virksomhed, der skriver: »Du skal være rigtig god til dit job - kunne x,y og z - og så skal du opføre dig ordentligt over for andre mennesker. Punktum«.
Posted on: Sat, 16 Nov 2013 10:13:56 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015