Godmorgen alle bagefreaks og særligt alle jer tøser, jeg var - TopicsExpress



          

Godmorgen alle bagefreaks og særligt alle jer tøser, jeg var sammen med i går hos Mariann. Her får I super opskriften på MANDELROULADE: 125 g sukkker 3 store æg 100 g hvedemel 1/2 tsk bagepulver lidt smeltet smør til pensling af bagepapiret ca. 100 g mandelflager Fyld: 200 g pistaciemarcipan (fås i SuperBest lige nu og er ellers fremme i de fleste supermarkeder omkring juletid) 2 1/2 – 3 dl piskefløde evt. 1-2 tsk friskhakkede mynteblade evt. frugt, der serveres til Pisk med el-pisker sukker og æg til tykt skum. Sigt mel og bagepulver og vend det med lette tag i æggemassen. Smør et stykke bagepapir med smeltet smør og læg det på bagepladen. Bred dejen ud herpå i ca. 30 X 30 cm, den skal være lige tyk overalt. Klip papiret til i kanterne og bøj det let om dejkanterne på alle fire sider. Drys mandelflager på og sæt kagen i ovnen ved stærk varme (250). Bag kagen i 7 minutter, til den er lysebrun og akkurat gennembagt. Vend den straks ud på et stykke bagepapir, der er drysset let med sukker. Træk så hurtigt det papir af, som kagen er bagt på, læg det løst over igen og pensl det med koldt vand. På denne måde holder rouladen sig blød, så den er nem at rulle, når den er helt kold. Pisk imens fløden til skum. Rør lidt af flødeskummet i pistaciemarcipanen og vend derefter resten i med lette tag. Smag evt. til med fint hakkede mynteblade. Smør massen i et jævnt lag over hele rouladen og rul denne sammen. Den smager bedst, hvis den får lov at trække en times tid. Tips: Den færdige roulade kan sagtens fryses. Såvel nybagt som efter frysning og optøning kan den holde sig næsten en uge i køleskab, hvis den pakkes ind i alufolie. Skal den bruges til dessert, kan den serveres let optøet som en isroulade. Vil man servere frugt til desserten, kan man f.eks. vælge kiwi med lidt friske mynteblade og evt. et stænk mintlikør. Eller en blandet frugtsalat, måske af kiwi og jordbær, stænket med lidt likør eller hedvin. Rigtig god fornøjelse og velbekomme! KH Janne
Posted on: Sat, 06 Jul 2013 06:24:55 +0000

Recently Viewed Topics




© 2015