Herluf Andersen Forsvar vore velfærdsgoder Det er efterhånden daglig der høres om 0 - 0,6 eller 0,8 pct. vækst i den offentlige sektor. Hvor er det latterligt, når der faktisk ikke har været vækst i den offentlige sektor siden 1984 jeg ved ikke hvordan de beregner denne vækst. Men siden 1984 har udgiftstrykket væksten i offentlige udgifter skatter og afgifter kun fulgt BNP og efter 1994 begyndte udgiftstrykket reelt at falde. Og endnu mere markant er det at sætte det i relation til vor eksport af varer og tjenester. fra 1993 efter Schlü-ters ”kartoffelkur” Man kan så også tage det offentlige forbrug der ikke er = offentlige udgifter, men er den del af det offentliges ikke markedsmæssige produktion og ikke finansieret ved brugerbetaling, men goder det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen sættes det i relation til BNP så er vi tilbage ved 1975. Og denne udvikling er og i særdeleshed siden 1994 blevet betalt med velfærdsgoderne. Jeg har en omfattende tabel over overførselsindkomsterne siden 1960, hvor det generelt hedder sig, at vel-færdssamfundet begynder. På et tidspunkt med meget få overførselsmodtagere næsten ingen ledige men overførselsindkomsterne steg med raketfart fra 1960 til 1974. Det er meget interessant og se det stillet op i et kurvediagram, for det år begyndte oliekrisen og dermed stigende ledighed. Særlig 4 poster af overførselsindkomster tales der meget om og laves reformer for at få bragt ned, dagpenge, efterløn, kontanthjælp og førtidspension, fratrukket det medlemsbetalte kontingent til A kasserne gik der i 1981 13,89 pct. af de offentlige udgifter i 2012 kun 8,01 pct. i pct. af BNP var det i 1981 6,13 i 1994 8,17 og i 2012 4,37 pct. af BNP. En så stærk faldende andel af de offentlige udgifter og af hele samfundsøkonomien generelt. Hvorfor har disse poster dog så mere end noget andet præget den politiske debat for at få dem sænket yderligere? Var det dog ikke på tide den politiske venstrefløj begynder at forske lidt i hvad vore skattekroner dog går til men det sker sikkert ikke før det politiske bagland presser dem til det, derfor gå i gang her på Face book og i alle de borgerlige aviser. Kurven for overførselsindkomster falder naturligvis ikke. Efter 1974, men stærk aftagende vækst sammen med stærk stigende ledighed Og i dette årti fik vi endda to socialreformer sygedagpengere-formen og bistands kontanthjælpsreformen begge med relation til overførselsindkomster.. Og 250.000 kvinder byttede det ulønnede hjemmearbejde med pasning af egne børn og evt. ældre nære familiemedlemmer med det lønnede på arbejdsmarkedet. Men mange kom til at udføre det samme arbejde pasning af børn men nu det ikke var deres egne var det mod betaling. Det hidtidige familiemønster med meget gratis arbejde var nu slået i stykker og var bestemt ikke gratis for den offentlige sektor, men der blev så også flere til at betale skatterne. Jeg sender gerne disse oplysninger og diagrammer til alle bare ring mig op gå ind Google skriv Lars Herluf Andersen Jelling og i får mit tlf. nr. Nu skal ingen tro at jeg føler mig som en altvidende højt hævet over alle andre men jeg udfører det-te arbejde for i skrift og tale at forsvare vore velfærdsgoder. Jeg har aldeles ikke nogen form for uddannelse i samfundsøkonomi men har fra min tidligste ungdom været stærk polirisk engageret. Og i mange år forsket i Samfundsøkonomi og sociale forhold helt autodidakt, men jeg tror nok jeg vil kunne klare mig endda meget godt i debat med universitetsuddannede i folketinget Men alt viser at den poliske venstrefløj er ved at sælge sig selv til ”blå” blok og helt galt er det da med SF, de blå socialdemokrater, spekulerer jeg ikke så meget på for de er jo blå, Men det politiske bagland i SF burde presse folketingsgruppen til at være langt mere agressiv og sætte de blå på plads, for det skulle ikke være vanskelig. For det kan ikke passe, at vi med de sidste 18 års vækst i eksport som aldrig tidligere set. Og er sket sammen med en så lille årlig stigning i offentlige udgifter skatter og af gifter, der heller aldrig tidli-gere er set. Og værdien af vor eksport er fra 1993 til 2012 stget45 pct. mere end lønudgifter i alt både til den private og den offentlige sektor, mon ikke det er på tide den politiske venstrefløj be-gynder at forske lidt i, hvor går pengene dog hen. Og EU oplysninger viser, at kun tre lande i verden har et højere BNP pr indbygger end Danmark, Schweiz Luxemburg, og Norge og de to lande lever af pengetransaktioner, og Norge har den store olieproduktion. Vi kan derfor godt sige, at vi er målt i BNP pr indbygger det rigeste land i verden sammen med at vi skulle have verdens største offentlige sektor og verdens højeste skatter, så det tyder på, at de to ting passer godt sammen..
Posted on: Fri, 05 Jul 2013 14:34:08 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015