Hermed dagens indlæg på byrådsmødet af Charlotte - TopicsExpress



          

Hermed dagens indlæg på byrådsmødet af Charlotte Christiansen: Budget 2014 med endnu større fokus på vækst og dermed fastholdelse og udvikling af arbejdspladser ”Vilje til vækst” er nævnt centralt i vores visionspapirer – og vi gør noget ved det – vi tager handling ud fra de politiske vedtagne visioner”! Derfor er det rart, at vi i aften vedtager et budget, der har fokus på, at der i hele kommunen, er godt at bo og trygt at være. Vi bliver ved med at sætte har fokus på udvikling hele vejen rundt – desværre ikke hele byrådet – men tæt på – i hvert fald et stort flertal, der kan enes om at sikre udviklingen alle steder og inden for alle områder. Ærgerligt at de Radikale vælger at stå udenfor. Vi er nu igennem en budgetproces – som vedtaget af hele byrådet – og en budgetaftale underskrevet af 5 partier og en løsgænger – nemlig den 19. september. Og ja det er regeringens skyld … I år gav regeringen os mulighed for at udvide vores anlægsinvesteringer og det har vi benyttet os af. På anlægssiden kan nævnes: Færdiggørelse af Pilehaveskolen Ny og ombygning af børnehaven Overmarksgården Renovering af forskellige parkeringsarealer ved skoler, inst. Og haller Vand og naturplaner Skovrejsning Og vores friluftsstrategi Vi fortsætter det store arbejde med asfalt og vejvedligehold men prioriterer også større summer til bygningsvedligehold/energimærkning, opdatering af bymidter, nedrivnngspuljen og yderst vigtigt flere midler til cykelstier/kantbaner. På kulturområdet sikrer vi: Mulighed for at gennemføre museumsplanen – både drift og anlægsmæssigt Naturskolen på Baagø – vi har fået støtte fra flere puljer og med budget 2014 sikrer vi gennemførelse Ungdomskulturhuset – signalet fra de engagerede unge mennesker – er hellere vente og gøre det rigtige – nu afsætter vi yderligere 2,5 mio oven i de 3 vi har nu – og i fortsat dialog skal vi nu have den bedste placering – forhåbentlig ved Glamsbjerg Fritidscenter Vi har fået udarbejdet halstrategiplan II – og vi får stor ros rundt i landet – fordi vi også her – sætter mål og handling – og så følger op med midler – derfor kan vi nu gå i gang i Haarby og renovere svømmehal – samt nytænke hele bygningskomplekset i Haarby Hallerne – og vi viser vej og prioriterer Glamsbjerg og Aarup i de følgende år. Vi glæder os til at implementere den nye folkeskolelov – og det kræver investeringer – vores bedste bud kom med i budget – så der er afsat midler til personalearbejdspladser. Vi følger området tæt og derfor har vi fra 2015 og frem afsat midler til om- og nybygning af Glamsbjerg Skolen samt Tommerup Skole. På driftssiden Vi har været så privilegerede i år at vi ikke har skullet gennemføre direkte reduktioner på driftsområderne - men vi har kunne øge en smule. ØU - samarbejde med erhvervslivet - afskaffelse byggesagsgebyrer både privat og erhverv JAU - LBR fastholde muligheden for at gennemføre projekter foreslået af LBR KFU - øgede tilskud til vigtige områder - Industrien, Tobaksgården, Museum Vestfyn, Fugle Zoo og Terrariet i Vissenbjerg SSU - øge rengøringsfrekvensen fra 21 til 25 hos visiterede borgere - plus mere end 2 mio mere til sundhedsfremme og forebyggelse BUU - skolereform plus undersøge muligheden/behov for mere fleksibel børnepasningsordning MTU - øge pleje af grønne områder / byområder - gerne via en fleksibel udvikling af landsbypedelordningen Hos os Socialdemokrater er vi godt tilfredse - med udgangspunkt i et solidt budget med fremtid i. Assens kommune har fået rettet op og vi er i gang med at sætte kurs med investeringer. Vi har nu gennem de senere år vist flotte resultater – budgetter der er blevet holdt og endda lidt bedre resultater end forventet – og endnu en gang kan vi også her i 2013 glæde os over gode resultater. Det gode solide politiske lederskab og samarbejde gør nu, at vi kan vedtage et budget 2014-2017, der giver mulighed for vækst. Samlet set er der også prioriteret midler til fortsat fokus på og udvikling af; - digitalisering og velfærdsteknologi 302 mio. samlet over 4 år – det må siges at være ambitiøst – men muligt fordi vi med Finn Brunse i spidsen har skabt råderum og stabil økonomi i Assens Kommune. En aftale i balance med fokus på vækst, beskæftigelse og ny udvikling i Assens Kommune – som er overskriften – må siges at vi har opnået – og den socialdemokratiske gruppe bakker alle op om den indgåede budgetaftale. En budgetaftale, der hænger godt sammen med vores vedtagne Vision 2018 – hvor vi sikrer udvikling inden for alle ”tre ben” – nemlig Vækst og Udvikling / Flere vil bo her samt Alle får en uddannelse. En lang række anlægsprojekter med stort vækstpotentiale. Tak til medarbejdere gennem hele budgetfasen – men så sandelig også løbende gennem året, der giver præcise budgetopfølgninger, der gør at iv kan følge økonomien – trække af hvis nødvendigt – og i aften vedtage en meget positivt budget med styr på økonomien. Vi har fået præsenteret nye digitale muligheder omkring budgetmaterialet - en klikbar version - det har været en god oplevelse - og så endda undvære mapper! Tak til forhandlingsparterne – vi havde en god konstruktiv proces. Tak for høringssvarene og responsen på det digitale borgermøde – hvor en del elementer er benyttet i de drøftelser som var en del af det indgåede budgetforlig. Derfor er det glædeligt at endnu en gang vise alle, at når vi vedtager visioner – så fører vi disse ud i livet – ingen slingrekurs men sikker kurs med vilje til vækst. Den socialdemokratiske gruppe kan med glæde stemme for budget 2014.
Posted on: Wed, 09 Oct 2013 18:40:13 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015