Hvordan fjerner jeg reklamer i Google Chrome og gør min - TopicsExpress



          

Hvordan fjerner jeg reklamer i Google Chrome og gør min internet-browsing hurtigere og mindre irriterende? Argh! Sådan tænkte jeg for ti minutter siden. Seriøst. Se videoen nedenfor, og se om du kan læse teksten i artiklen til venstre. Så gå dog væk irriterende Unibet-mand. Det endte med, at jeg måtte sætte et par postits direkte på skærmen henover reklamen, så jeg kunne læse artiklen færdig. Helt ærligt, alle de reklamer. Kunne man da ikke bare blive fri for dem? De fylder efterhånden en temmelig stor del af en alm. dansk nyhedswebside (se billedet herunder) De lokker opmærksomheden væk fra det man egentligt er på siden for De tager tid at loade (afhængig af internetforbindelse og computerkraft) De fylder i hukommelsen og tager af computerkraften (nogle flash-reklamer tvinger computerforbruget op i nærheden af 100% – afskyeligt!) That’s it – nu kommer der Adblock Plus på min Google Chrome-browser! Da jeg brugte Mozilla Firefox som min primære browser, havde jeg Adblock Plus installeret, og den fungerede glimrende. Nu har jeg installeret den i min Chrome-browser og vupti, Unibet-manden er væk. Dejligt! Derudover er det kæmpe topbanner også væk, hvilket betyder mindre scrolling – og hurtigere browsing generelt. Sådan gør du: Du skal naturligvis benytte Google Chrome – men Adblock Plus findes også til andre browsere f.eks. Mozilla Firefox Gå til Gaffelnøglemenuen øverst til højre for adresselinjen og vælg Valgmuligheder Klik på Udvidelser i venstre side Klik Hent flere udvidelser Klik Installer for at installere Adblock Plus for Google Chrome Hvis du går tilbage til Udvidelser via Gaffelnøglemenuen, kan du se, at Adblock Plus nu er installeret. Klik på Valgmuligheder for at gå til Adblock Plus’ indstillingsmenu Adblock Plus’ indstillingsmenu består af fire faneblade, der er rimelig selvbeskrivende. Første faneblad Filter list består af en liste over filterlister, der findes. En filterliste er en liste over kendte online reklamefirmaer, f.eks. Doubleclick. Dvs. er et firma på en sådan filterliste, bliver deres reklamer blokeret fra din browser. Som der står, bør man kun vælge få filtre, hvilket som oftest også er nok.Fanebladet General viser nogle muligheder, som jeg ikke engang vidste, at Adblock Plus også kunne, nemlig at fjerne Inline Ads – dvs. Googles tekstreklamer – og fjerne reklamerne indeni YouTube-videoer, hvilket også har pisset mig jævnt meget af. HURRA! Jamen hvad så med min mobil? Ja – Adblock Plus findes også til Android (og eftersom Apple iPhones ikke kan afspille flash, så er de jo fri for de irriterende flash-reklamer som Unibet-reklamen ovenfor. Jeg synes dog ikke den fungerer særlig godt fra scratch og er noget mere teknisk at sætte op. Hvis nogen har erfaringer indenfor blokering af reklamer på mobilen, så skriv i kommentarerne herunder. 3 replies Dette indlæg blev udgivet i Lifehacks, Windows den 12. november 2011. Indlægsnavigation← Hvordan får man Windows til at åbne Gmail når jeg klikker på et mailto-link?Hvordan flytter jeg e-mails fra en Gmail-konto til en anden Gmail-konto → 3 tanker om "Hvordan fjerner jeg reklamer i Google Chrome og gør min internet-browsing hurtigere og mindre irriterende?" Ina Bongiovi 26. april 2013 kl. 18:23 Tak for det gode råd ! Nu er det til at være på nettet igen :-) Pia Degn Eriksen 7. august 2013 kl. 10:20 Tusind tak for dit gode råd. Nu er bl.a. et banner i min kalender forsvundet :-) Dette selv om jeg ikke kunne installere Adblock Plus, men alene Adblock. Ved forsøg på installering af Adblock Plus fik jeg følgende meddelelse: “Pakken er ugyldig. Oplysninger: “Variable $tid$ used but not defined.” Svend Koustrup Forfatter 20. august 2013 kl. 10:47 Ina; Ja det er fantastisk! Pia: Det lader til at være en fejl hos AdBlock Plus. Der er en workaround her: https://adblockplus.org/forum/viewtopic.php?p=79183#p79183 – Men hvis den almindelige Adblock (jeg ved ikke lige hvad forskellen er) fungerer for dig, så er alt jo godt :)
Posted on: Fri, 06 Sep 2013 23:09:53 +0000

Recently Viewed Topics




© 2015