Imagine 1. om serien: Jeg skriver det som jeg i denne serie. Mine - TopicsExpress



          

Imagine 1. om serien: Jeg skriver det som jeg i denne serie. Mine forældre blev skilt da jeg var helt lille. Nu bor jeg ved min mor, og jeg har aldrig set min far daniel braun, som er flyttet til Atlanta. den starter midt i en samtale, og min mor har lige fortalt, at jeg skal flytte hen til min far i morgen. Min mor hedder Melanie. Jeg hedder Madison og bliver kaldt Madi. Jeg er 17 år, og justin er 19. ”mooaar.. nejj!” siger jeg, imens jeg græder. ”jo min skat. Jeg kan ikke have dig boende her længere. Din far vil gerne have dig boende. Det er afgjordt, og det kan ikke laves om!” siger min mor. ”men jeg ved jo ingenting om ham. Jeg så ham for en million år siden, og nu skal jeg bo ved ham?” Siger jeg. Jeg begynder langsomt at stoppe med at græde. Min mor kigger bekymret på mig. ”jeg vil altid elske dig, ligemeget hvad der sker!” siger hun, og går. Jeg spæner op på mit værelse, og smider mig i sengen. Jeg er stor belieber, og har plakater af justin over det hele. Eller. HAVDE plakater af Justin over det hele, de ligger og fylder en flyttekasse nu. Alle mine ting er pakket sammen, undtagen min seng, og min dyne, og min pude. Det er aften, så jeg lægger mig til at sove. Jeg falder i søvn næsten med det samme. Jeg vågner ved at min mor vækker mig. Jeg kigger op på klokken, og spærer øjnene op. Klokken er 9. jeg skal være ved lufthavnen klokken 10, og skal flyve halv 11. hvordan i alverden skal jeg få gjort mig klar på en halv time?! ”mor gå ud. Jeg skal have tøj på!” siger jeg. Min mor går ud med det samme. Jeg skynder mig hen til mit skab.. som ikke er der.. fordi det er skilt ad og pakket ned i en flyttekasse.. -.- jeg går hen til kassen hvor der står MADISONS TØJ!, og åbner den. Jeg tager en top, nogen shorts, og undertøj op, og lukker den så igen. Jeg finder min makeup taske frem, og løber ud på badeværelset. Jeg skynder mig at tage tøj på. Jeg tager hurtigt lidt makeup på, og reder mit hår. Jeg bærer alle flyttekasserne nedenunder, så flyttebilen kan tage dem. Min mor står og venter. Jeg løber ud i køkkenet, tager noget brød som morgenmad, og løber ud i gangen til min mor. Flyttebilen er kommet, og de er ved at bære alle mine flyttekasser ud i flyttebilen. Jeg løber ud til Min mors bil, og låser op. Hun kommer selv løbende bag mig. Hun sætter sig ind foran rattet, og jeg sætter mig ind i den anden side. Hvis der ikke er meget trafik, kan vi komme til lufthavnen præcis klokken 10. ”flyttemændene kører selv derud med kasserne. De tager en færge.. jeg gav dem nogen penge til det. Så tager du bare flyet alene.” siger min mor, mens hun fokuserer på vejen. Jeg smiler, og nikker, selvom hun nok ikke kan se det. Vi er ved lufthavnen, og kommer præcis ET minut forsent -.- men vi når det heldigvis stadig. Jeg løber op og cheker ind, da jeg har givet min mor et laaaaaangt kram, grædt lidt med hende, og sagt farvel. Jeg skal ind i sådan en scanne dims, som ser om jeg har knive, eller stoffer, eller et eller andet andet åndsvagt på mig. Da jeg har været igennem, og ikke har noget på mig, løber jeg op til det fly jeg skal flyve i, og sætter mig på min plads, som er på 1. række. Jeg er ved min fars hus, og går nervøst op og banker på døren. Det er en mand med hættetrøje på der åbner. Det må være min far. ”far?” siger jeg stille, med tårer i øjnene. Manden nikker. Jeg krammer ham hårdt, og han løfter mig op, og svinger mig i luften. ”jeg har savnet dig! Jeg har tænkt på dig hver dag!” siger min far, og sætter mig ned. ”flyttebilen har været her.. vil du se dit værelse?.. nårrh ja forresten.. du fik ikke din seng med. eller dyne og pude”siger min far og griner stille. Jeg synes at jeg kan genkende hans stemme. Og har jeg ikke set ham før? Og hans grin.. ”jaa.. ups” siger jeg, og griner. Han tager min hånd, og trækker mig med op ad trapperne. Selv hans hånd ser bekendt ud. Vi er oppe for enden af trapperne, og vi går ned af en gang. Min far stopper op ved en dør. Jeg smiler stort da der står MADISON på min dør, med store bogstaver, og der står JUSTIN BIEBER hele vejen rundt om, og mange hjerter. ”ja.. jeg kunne regne ud, at du elsker ham!” siger min far og griner. Vi går derind sammen, og der er en stor dobbeltseng, MED dyne og pude! Og det bedste af det hele: der er bieber sengetøj, OG han har hængt alle mine plakater op, og stilt møblerne op. Jeg skriger lavt da jeg ser, at der hænger en plakat med selveste JUSTIN BIEBERS AUTOGRAF PÅ! :O alle beliebers drømmer om det. ”TAAAAK! JEG ELSKER DET!” siger jeg, og vender mig om, og giver min far et stort kram. ---næste dag--- jeg går nedenunder. Jeg hører at det banker på. Min far er ikke stået op, så jeg går selv ud og åbner. Du har lige nået, og har ikke nået at se hvem det var, da personen smider sine sko i jeres entré. ”scooter, jeg skulle komme?” siger han, og kigger op på mig. Jeg står bare og stirrer på ham.. det er justin bieber. ”shit. Du er ikke Scooter.” siger Justin. Min far kommer ud i entréen. ”justin? Du kom tidligt.” siger han. Han har tydligvis ikke fået øje på mig endnu. ”far? Kan du forklare alt det her? Hvorfor kom Justin Bieber og leder efter Scooter Braun? Hvorfor.... du ligner Scooter Braun på en prik. Forklar lige det her!” siger jeg og lægger armene over kors. Min far står og kigger på mig.. han har glemt at tage hættetrøje på..
Posted on: Sat, 02 Nov 2013 14:03:45 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015