Inspireret af en tråd ovre hos Signe Wenneberg om at dræbe darlings og forkorte tekster, har det lige slået mig, at JEG FAKTISK ER VED AT FÅ SPAT AF, AT ALLE TEKSTER SKAL VÆRE SÅ KORTE. Man køber et magasin, fordi forsidehistorien lyder interessant - og så er der tale om ét opslag med én stor overskrift og halvanden spalte tekst, man kunne have sagt sig selv. Man køber en avis og bliver ikke spor klogere på en nyhed, end man var blevet efter netnyhederne. Man køber en håndbog og ser en masse lækre inspirerende billeder - men teksten er for knap til, at man på nogen måde lærer, hvordan man selv kunne gøre det... man klikker 17 gange på en hjemmeside for at "læse mere" og ender stadig kun med 1,5 linje... Jeg er helt med på, at korthed i mange sammenhænge kan være en dyd. Klarhed ligeså. Men velklingende tekster, ordlege, fordybelse, omveje og langstrakte argumenter kan også være en kæmpe kvalitet. Og jeg savner at læse tekster, hvor skribenter tør (og får lov) til at boltre sig i alle sprogets fantastiske muligheder. Også dem, der kræver lidt plads. Jeg er selvfølgelig helt med på, at de lange, velskrevne tekster i de fleste tilfælde skal brydes af fine billeder, illustrationer, billedtekster, genreeksperimenter og spændende kortformer for at trække læserne ind i dem. Men lange tekster kan også være appetitligt sat op og visuelt appellerende i sig selv. Og dem, der ikke gider læse dem, kan jo bare springe dem over i første omgang med tryg forvisning om, at de ville kunne vende tilbage, hvis de får tid, lyst og forbydelsesbehov senere- så kan dem, der ikke gider læse det lange bare springe det over. Men sammenhængende, velskrevne og velredigerede tekster giver en god rygrad uanset hvad - og viser at skribenterne også har tænkt tingene igennem og har meget mere end blot det overfladiske på hjerte. Jeg længes efter dem... lad dem få lov at blive vækket til live. Og lad dem få lov at blive...
Posted on: Thu, 12 Sep 2013 06:53:12 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015