Jeg er sådan lidt i tvivl, for på den ene side burde man - TopicsExpress



          

Jeg er sådan lidt i tvivl, for på den ene side burde man virkeligt ære de kloge hoveder der har studeret i mange herrens år og dermed ved ALT muligt om planter. På den anden side er der måske nemmere veje til yderige vækster, end man kan lære om når man er botaniker eller hvis man har en stor og god have. Måske kører man sommetider fast i en rille, som fungerer super godt, men dermed giver man slip på det indre forsker-gen. Jeg har sådan på fornemmeren, at der endnu er uudforskede områder indenfor det her med at bo og leve her på planeten og dyrke nogle planter, mens man er her. Især hvis man ikke har have og som jeg, bor lag på lag med andre folk. Min egen vej ind i det her med forskning begyndte med at jeg simpelthen ikke havde nogle tandstikker jeg kunne stikke i en avokadosten så jeg kunne forspire den over et snapseglas, hvilket de kloge hoveder ellers siger, man skal. Jeg gav op og puttede bare stenen - og adskillige andre, ned i noget jord. Det har sidenhen været min fremgangsmåde med alle frø og frugt-sten jeg er kommet i besiddelse af. Jeg har aldrig oplevet et problem med bare at plante ting. For mig har det ikke været nødvendigt med et forudgående kursus eller nogen særlig viden. Der er da alle mulige detaljer man med tiden kan sætte sig ind i, hvis man orker, men første trin er og bliver: Stik noget ned i jorden, så går det nok. Jeg så en BBC-ting med en forsker der blev lukket ind i et ilt-tomt rum, hvor der var 300 planter. Han blev hurtigt ret tåget at høre på og ret langsom i optrækket. Han blev derinde i 48 timer og planterne ernærede ham efter kort tid med mere og mere ilt. Efter en del timer var rummet helt ilt-fyldt igen, alene grundet planterne. Hvad så når man bor i beton bygninger og har stress og allergi og livet er surt sådan generelt? Ville det ikke forekomme ret nærliggende at beplante sin lejlighed og opnå bedre indeklima og dermed komme tilbage til en mere naturlig tilstand? Ville det afhjælpe behovet for medicin? Ville ens hud have det bedre af et åndbart miljø? Kunne man afhjælpe f.eks. betændelsestilstande i kroppen ved at supplere sin føde med mikro-grønt af egen avl, selv i en lejlighed, året rundt? Kunne det gøre en forskel at ernære sine børn med hjemmedyrk hvis de havde ADHD? Kunne det afhjælpe latente tilstande som endnu ikke var synlige? Kunne det påvirke økonomien hvis man var selvforsynende bare en halv procent med noget? Og hvad med såkaldt haveterapi, kan man bedrive det selv når man bor i etageejendom? Kunne det påvirke vores adfærd som forbrugere hvis vi ikke købte en potteplante, men simpelthen fandt det mere naturligt bare at plante den avokadosten vi alligevel skulle smide ud? Ville det påvirke mængden af affald? Ville det forbedre lokalmiljøet hvis det blev normalt at dele stiklinger, selv med såkaldt fremmede, fremfor kun at dele sure opslag i opgangen om at det er irriterende når nogen larmer? Kunne det i princippet gøre et økonomisk indhug både lokalt og nationalt, hvis man fandt det naturligt at få en ordentlig hjemmedyrket ernæring, selv i en lejlighed, fremfor at betale for vitaminpiller, smertestillende, antidepressiver og dets lige? Hvad nu hvis folk kunne komme på hjemmedyrker kursus i stedet for de evindelige CV-skrivnings-kurser, som ingen alligevel får noget ud af? Igen; Al respekt for de kyndige. Jeg er ikke en af dem, men jeg har min spørgelyst i behold og det tror jeg er ganske fornuftigt.
Posted on: Thu, 21 Nov 2013 23:04:25 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015