”Kan hun ikke snart stoppe sin snak omkring bekymring for helhedsskolen”, vil nogen måske med rette tænke. Men indrømmet, det er altså ikke så let for mig, især fordi det jo også kommer til mig den anden vej hele tiden i debatten - med fx 9.z mod Kina snakken, at helhedsskolen vil give et markant løft til danske elever, at der dog går et par år, før det bliver til at fornemme en effekt af den nye reform, historier som pressen hele tiden bringer frem. Jeg ved godt, at jeg er en sortseer nu, men jeg tror altså at den positive effekt af helhedsskolen helt udebliver - jeg har endda den bekymring, at helhedsskolen vil få en negativ effekt på børns indlæringsmulighed. Og det er fordi min holdning er, at indsatsen skal sættes ind et helt andet sted. Hvad er det mon, der giver os mennesker og især børnene den gode følelse i livet? Hvorfor er det, at mange voksne klager over stress og travlhed? Hvorfor er det, at mange voksne skal helt der ud, hvor fx ekstrem sygdom skal ramme kroppen/familien, før der stoppes op og reflekteres over, om den hektiske hverdag med job, fitness og cafe latte, som mange har i dag, har fjernet os fra det nære? Hvorfor er det, at jeg bliver ved med at tænke, at den helhedsskole vi er på vej til at give børnene, er en kopi af det liv, som mange voksne er blevet fanget i - nogle få nyder det - men de fleste ønsker dybest set at finde tilbagespolingsknappen. Hvorfor er det, at jeg i mit hoved stadig bekymrer mig meget for de udsatte børn og børn med særlige behov, og også bekymrer mig for klassekammeraterne, der skal være tilskuer til disse børns daglige kamp for at finde sig tilrette i en skole, der er under konstant kritik, omstilling og omlægning? Er der virkelig ikke mulighed for at nøjes med små justeringer for at få folkeskolen i medvind igen, frem for så stor en omlægning som foreslået med helhedsskolen, og deraf overgangskaos til følge her og nu? Og så netop lige nu, hvor også børnene med særlige behov just er blevet - eller er på vej til at blive – eller kæmper for at blive inkluderet i skolerne, for inklusionen er jo bestemt ikke på plads endnu, nærmest kun lige gået i gang. Må jeg komme med et alternativt forslag til helhedsskolen? - her i 12. time, jeg ved det godt. Et øget forældrenærvær til børnene hjemmefra giver dem mulighed for at få grundværdierne på plads før afgang til skolen. Og der er mange værdier, der bør læres hjemmefra, men lad mig bare tage udgangspunkt i en af dem for eksempel ”tab og vind med samme sind” (jeg tillader mig at henvise til beskrivelsen af alle de øvrige værdier i mine bøger). Hvis barnet fx hjemme via brætspil og lignende (Ipad, Iphone, computerspil, gameboy mm. giver ikke denne mulighed fra sig) lærer at magte at vente på tur, magte at søskende også deltager, magte ikke at afbryde, magte at blive slået hjem til start, hvis spillets regler byder dette, magte at koncentrere sig, magte at passe på spillet, magte at tabe, magte at beherske sig, når det sker, magte at være med fra start til slut (spillet skal passe til barnets modenhed), magte at tage medansvar for oprydningen af spillet med meget mere, så vil barnet møde i skole med et kæmpe sæt grunddannelsesfiler, som vil give en hel anden ro i klassen. Og netop ”værdifilen” ”tab og vind med samme sind” og de øvrige grunddannelses muligheder under den, er jo en blandt mange suveræne hjemmeøvelsesmuligheder til det gode og stabile værdigrundlag, der giver barnet en hel anden ro i klassens timer. Møder barnet uden grundfiler, så tager det typisk 20 til 35 minutter at bringe ro i klassen fra morgenstunden, og 10 til 20 minutter efter hvert frikvarter før en ny dobbeltlektion kan starte. Og 4 til 6 af eleverne skal måske endda nærmest hives ind fra frikvarter, hvor læreren fysisk må helt ud for at hente dem, før der er kontakt. Og ikke engang der kan det altid helt række til at opnå den ønskede adfærd fra barnets side, og der bliver måske slået og sparket på vej ind i klassen, fordi barnet ikke magter at blive taget væk fra en situation, da dette ikke er blevet øvet hjemmefra. Og imens et par børn og læreren konflikter i skolegården, så sidder de øvrige børn og venter (spilder deres tid). Timen kommer endelig i gang, men den mindste opgaveudfordring fra læreren, får flere børn i klassen til at reagere med udbrud og uro, fordi de mangler de nødvendige grundfiler til at magte denne udfordring, filer som brætspillet hjemme mellem barn og forældre havde haft mulighed for at give fra sig... og de manglende filer gør, at læreren flere gange i timen må rundt til flere borde for at hjælpe et ”tvært” barn i gang med opgaven igen. Summa summarum… børnene har ikke lært nok, når dagen er gået/skolegangen er slut. Derfor klarer de sig dårligt i alverdens test (som også har taget lærerens tid fra primæropgaven), og flere og flere unge går ud af skolen med mangel på basal indlæring. Dette prøver man så nu at løse ved at give børnene flere timer i skolen, større sammenhæng mellem fagene, flere kreative fag ind i undervisningen osv. osv., (skal lige indskyde her, at børn med særlige behov og de udsatte børn har sværere ved at klare de flere timer og den løsere struktur, der nu lægges op til via helhedsskolen). En længere dag i de professionelles varetægt resulterer i, at børnene får mindre tid hjemme sammen med forældrene til gammeldags brætspil (og alt det andet samvær der giver grunddannelse). Der bliver simpelthen mindre tid hjemme til at øve de basale grundværdier, som havde givet mere ro i klassen, og dermed mere indlæring til alle børn... På grund af børnenes manglende grundfiler skal lærerne på kursus for at lære om klasserumsledelse…, så de bliver i stand til at lære børnene de basale dannelses filer, som ikke er lært hjemmefra. Er det kun mig der føler, at vi sidder på en motionscykel, men ikke rigtig kommer nogen vegne? Og kan lærerne lære børnene grunddannelsen? Jeg tror det ikke. Jeg er kommet på skoler og i klasser som supervisor igennem mere end 20år, og har derfor også dette provokerende spørgsmål den anden vej: ”Hvem i dette land er uddannet til at give lærerne den nødvendige læring i klasserumsledelse (overdragelse af forældreansvaret for 24 til 28 individualistiske og forskellige personligheder i samme klasse, der møder med et meget forskelligt dannelsesgrundlag eller mangel på det hjemmefra)? Jeg har ikke hørt om vedkommende, der kan give lærerne dette kursus (hvor lærerne i øvrigt er væk fra klassen igen igen for at lære om klasserumsledelse, de har ikke helt sunket inklusionskurset). Og findes vedkommende, så er det jo om at få meldt sig på banen, vi kan ikke vente længere... Jeg kan ud fra min erfaring tillade mig at sige, at jeg sagtens kan give lærerne inspiration til at give eleverne de manglende dannelsesfiler, men det er bare ikke muligt samtidig at undervise, for begge dele kan nemlig ikke lykkes samtidigt. Jeg ved til gengæld, at hvis lærerne inspirerer forældrene til at tage deres del af ansvaret hjemme, så stiger roen i klassen øjeblikkeligt, og herefter så øges alle børns indlæring. Dette indlæg skal ikke betragtes som et angreb, hverken på forældre, skole eller helhedsskolen, men blot et sidste pip, før vi sender skolen på sommerferie. For måske en eller anden i 12. time vil tage op igen, om den just besluttede reform er vejen til bedre læring til børnene, hvor ansvaret for grunddannelsen lægges mere og mere over i skolens regí. Nogen forældre vil sige, at det er der stadig masser af tid til efter skoletid og før sportsaktiviteter helhedsskolen til trods, men jeg synes det ikke, når der også skal fratrækkes al den tid børn sidder ved computer, TV, gameboy, Ipad og Iphone. Men lad os nu sende skolen på sommerferie her på sidste skoledag, hvor flagene udenfor er hejst af samme grund. Lad os give skolens brugere, børn, forældre og personale ro til at holde ferie, ved at stoppe jagten på at finde historier om skolens umuligheder. Og så mødes vi igen til august for sammen at skabe mulighederne for skolen… Rigtig god sommer til alle fra Lola
Posted on: Fri, 28 Jun 2013 15:39:47 +0000