Kære Detektor-følgere I torsdags aflivede vi i Detektor den - TopicsExpress



          

Kære Detektor-følgere I torsdags aflivede vi i Detektor den udbredte myte om, at EU bestemmer op mod 80% af al dansk lovgivning. Det har affødt flere kommentarer på sociale medier. Det fremgår ikke af kommentarerne, at der er fundet faktuelle fejl i vores indslag. Hvordan vi end vender og drejer det, kan vi ikke finde belæg for, at EU skulle bestemme op mod 80% af al dansk lovgivning. En række steder er professor Marlene Wind, KU, kilde til den misforståelse. Vi har derfor spurgt Marlene Wind, hvordan hun kan være citeret for den påstand. Hun anerkender i Detektors udsendelse at have brugt tallet 80%, men hævder at have brugt det i en anden sammenhæng. Vi spørger hende opfølgende, hvorfor hun så ikke har meldt ud, at hun ikke finder belæg for de op mod 80%. Konklusionen er, at Marlene Wind ikke mener, at EU bestemmer op mod 80% af al dansk lovgivning. Efter vores indslag kan man efter vores mening ikke være i tvivl om, at der ikke er dokumentation for at hævde, at op mod 80% af al dansk lovgivning stammer fra EU. Vi tror på, at vi får den sundeste politiske debat, hvis den hviler på et faktuelt grundlag. Som en del af den bestræbelse er det vigtigt, når etablerede og gentagne sandheder viser sig at være uden belæg eller dokumentation, at fortælle dette og videre at gå til de kilder, der viderebringer dem, med de nye oplysninger. Europaparlamentarikeren Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og hans presserådgiver, Kristian Wederkinck Olesen, har således også brugt tallet 80% i den offentlige debat. Vi har derfor inviteret dem til et interview for at høre: - hvordan de forholder sig til, at det nu viser sig, at Marlene Wind ikke kan stå inde for påstanden om de 80%? - om de har andet belæg for den påstand? - og sidst, om de fortsat vil bruge tallet 80% i deres politiske argumentation? Begge har forud for udsendelsen haft mulighed for at blive interviewet og kommentere på historien. De har begge valgt at takke nej. Skulle de efter indslaget have lyst til at udtale sig om historien og svare på vores spørgsmål, er tilbuddet stadig åbent. Med venlig hilsen Detektor-redaktionen
Posted on: Sat, 16 Nov 2013 12:02:49 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015