Kære alle venner, jeg er nu sygemeldt... :-( I må alle virkeligt undskylde, at jeg hverken har vist mig samt ej heller har svaret eller været online i den sidste tid, men desværre er min åndsvage ryg nu brudt helt ned. Det skete desværre lige før weekenden, som alle vidst ellers ved, at jeg havde glædet mig helt vildt til, men nej desværre min tåbelige ryg vil ikke længere. Hvad skete så bagefter, ja næsten naturligt min habitus brød totalt sammen... Jeg har altid sagt samt haft holdningen, at jeg VIL!, men jeg har dog også vidst, der var visse begrænsninger, men nu da ryggen brød helt helt ned, og hvor jeg i de seneste par dage reelt har ønsket at skrige af smerter, og hvor jeg ikke så meget som kunne gå 5 minutter uden at skulle sidde (og skrige i mig selv), jamen så brød min tanker også sammen... Og ja jeg har virkeligt grædt, det vil jeg selvfølgelig være helt åben om... Og ja jeg har virkeligt været helt nede - er det nok reelt stadigt, for foruden at jeg nu er syg, så er der også meget alvorlig sygdom blandt dem, jeg elsker og holder allermest af, men jeg kan bare virkeligt ikke mere... For når jeg ikke engang kan bevæge mig normalt længere, istedet er sengeliggende, og hvor jeg ikke længere kan gøre noget som helst, ærligt så ønsker jeg reelt ikke at være her længere.... - Sekundær tanke hvem ønsker mig så også her - ingen.... Denne tanke havde jeg kraftigt i det meste af weekenden, indtil en god ven fik mig i kontakt med nogle "professionelle" (eller hvad jeg vil kalde såkaldte professionelle, for jeg stoler ærligt talt ikke på dem). Men OK, her er jeg, den lille IT-nørd, der nu ikke kan noget, grundet en dum ryg, og grundet aldeles tåbelig lovgivning der begrænser løsning via almindelig tilgængelig genteknologi - af etiske grunde - (føler mig nærmest hensat til FØR stenalderen).... Dog INGEN panik, og lad endelig være med at være bekymret for mig. Jeg har før været helt nede bl.a. i forbindelse med min mors død samt egen sygdom. Lægerne har også allerede sagt de igen aktivt vil prøve at manipulere min ryg, og jeg har nu også fået en psykologisk støtteperson, snakkede med hende i går, og jeg skal snakke med hende igen i dag. Så ja selvom jeg var så langt nede, så jeg egentligt reelt ønskede at give op, så er det jo som min mors motto sagde "En Eberhard giver aldrig op", og derfor gør jeg det naturligvis heller ikke... Så som sagt, hav absolut ingen som helst bekymring for mig, jeg er i fantastiske hænder, og jeg skal nok komme på toppen igen, jeg har bare brug for lidt tid og lidt ro. Så hvis I vil være søde at give mig det, så skal jeg love senere at komme tilbage bedre end nogensinde :-) De sødeste og kærligste hilsner til alle, Claus
Posted on: Wed, 09 Oct 2013 00:55:22 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015