Le Mans testdag Søndag d.9. juni afvikles den obligatoriske - TopicsExpress



          

Le Mans testdag Søndag d.9. juni afvikles den obligatoriske testdag for deltagerne i dette års Le Mans 24 Heures. Selve løbet køres 22 – 23. juni. Seks danskere deltager i såvel test som løb. Det er Tom Kristensen (MNJ), Jan Magnussen (DARC), Allan Simonsen (SKK), Christoffer Nygaard (AAS), Kristian Poulsen (MSS) samt David Heinemeier Hansson. Sidstnævnte kører på amerikansk licens. Læs mere på 24h-lemans/en/news.html Tredje afdeling af ADAC Formel Master Nicolas Beer (RGKK) indtager en flot andenpladsen inden tredje runde af ADAC Formel Master afvikles den kommende weekend på Sachsenring i Tyskland. Også Mikkel Jensen (MKK) har gjort en fin figur i seriens første afdelinger. Se resultaterne på volkswagen-motorsport/index.php?id=57 Christina Nielsen (HM) er til start i ADAC GT Masters, og fører inden løbet den såkaldte ”Gentleman-Cup”. Ulrik Linnemann i Finland Ulrik Linnemann (MNJ) indtager inden den kommende weekends afdeling tredjepladsen i kampen om EM Super 1600 rallycross. Løbet køres i Finland. Se rallycross Kandidater til FIA Young Driver Excellence Academy Som bekendt vandt danske Michael Christensen titlen som bedste deltager i sidste udgave af FIA’s Young Driver Academy (2011 – 12). Nu indkalder FIA igen kandidater til Academy 2013 – 14, hvor hvert lands forbund kan indstille èn kandidat til udvælgelse. DASU opfordrer derfor interesserede bane eller rallykørere i aldersgruppen fra 17 til 23 år til at indsende ansøgning til DASU senest 10. juni. Ansøgningsskema fiainstitute/academy/2013_2014/Documents/European-Nomination-Form.pdf skal benyttes. Læs mere på fiainstitute/academy/2013_2014/Pages/Academy20132014.aspx og dasu.dk/web/guest/laesmere/-/journal_content/56_INSTANCE_MVmK/14/1298337 Race Camp i Skærbæk Deltagerne i DASU race Academy mødes den kommende weekend til Race Camp på banen i Skærbæk. Samlingen afvikles i samarbejde med Motor Sport Sønderjylland, og støttes af Team Danmark og FIA Institute. Se programmet: dasu.dk/c/document_library/get_file?uuid=a8229b7c-dd63-4dbb-938d-a54b55a0c9e7&groupId=11703 SIDEN SIDST På belgiske Spa-Francorchamps vandt Kevin Magnussen (DARC) lørdagens løb for World Series Renault 3.5, efter at være startet fra en overlegen pole position. Den 20-årige McLaren junior førte fra start til mål, og fortsatte søndag med atter at at kvalificere sig bedst af de 26 deltager. I løbet måtte han dog "nøjes" med tredjepladsen, men udbyggede sammenlagt sin føring i mesterskabet. Feltets anden dansker Marco Sørensen (MNJ) leverede et fint løb lørdag og kørte en god femteplads hjem. Søndag blev svær for nordjyden, der kiksede kvalifikationen. Alligevel formåede han at slutte på tiendepladsen, og dermed sikre et enkelt point. Stillingen worldseriesbyrenault.fr/en/results/Pages/PilotsStandings.aspx?ch=FORMULA_RENAULT_35&se=2013 Danmarks højst rangerende kartkører Nicklas Nielsen (GGK) scorede sæsonens første store sejr, da han vandt fjerde og sidste afdeling af WSK Euro Series for klassen KF. Dermed sluttede den 16-årige skoleelever på en samlet andenplads i mesterskabet, der anses for det stærkeste efter de officielle EM og VM løb, der køres senere på året. Se wskarting.it/results/ES/2013/Round4/ES%20KF.pdf?update=0 På Spielberg-banen i Østrig sluttede Michelle Gatting (DARC) på andenpladsen i begge weekendens løb, og avancerede dermed også til andenpladsen i den samlede stilling i VW Scirocco-R Cup. Kasper H Jensen (DMKA) havde også en god weekend og indtager tredjepladsen, mens Nicolaj Møller Madsen (SSK) avancerede til tredjeplads i rookie-mesterskabet. Se volkswagen-motorsport/index.php?id=71 Anden afdeling af Offroad-DM blev kørt på Løvelbanen ved Ikast. I rallycross 0-1600 cc vandt Rasmus B. Larsen (FSAS) foran Daniel Svenningsen (FSAS), og dermed står de to klubkammerater helt lige i mesterskabet. På tredjepladsen er Michael Sørensen (SA). I crosskart fører Magnus Jensen (FSAS) klassen 85 cc, mens Tobias Daarbak (FSAS) er i spidsen af 125 cc og Søren Ricken (KAC) topper stillingen i 250 cc. Alle er deltagere i DASUs talentudviklingsprogram. Stillingen: cross-kartklub.dk/Stillinger/2012/DASU_cup_2013.pdf og rallycross-info.dk/stillinger/Rallycross_point_2013.pdf
Posted on: Thu, 06 Jun 2013 12:51:42 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015