"Mange førtidspensionister går stadig rundt på gammel ordning - TopicsExpress



          

"Mange førtidspensionister går stadig rundt på gammel ordning fra før 2003. Her er forskellene helt absurde og de øges år for år, fordi satserne reguleres procentvis. (Bemærk: Man kan ikke tale om gammel ordning versus ny ordning, og fremhæve den ene som værende mere fordelagtig end den anden, for inden for begge ordninger findes flere forskellige satser!) For tiden er det sådan, at en enlig, der i sin tid fik bevilget den højeste pension, har ca. 18.000 brutto. Derudover kan vedkommende få store tilskud til fx tandlægebesøg og skal oven i købet kun betale halv licens. I den anden ende af skalaen ligger de som i sin tid fik bevilget mellemste eller mindste førtidspension og som er gift eller samlevende. De har i dag kun ca. 11.000 brutto og kan så oven i hatten ingen ekstra hjælp få. Her er fattige mennesker, der må få hevet deres tænder ud i stedet for at få dem lavet og mennesker, der hver eneste dag må vende og dreje hver krone for at få råd til de mest basale livsfornødenheder. Men galskaben og uretfærdighederne slutter ikke her, for disse mennesker bliver trods den meget lave ydelse også trukket i indtægt, så snart partneren tjener lidt ekstra. Brøkpensionisterne er en sag for sig. Nogle af dem har så lille en indtægt, at det faktisk er håbløst at eksistere. Men alle disse fattige førtidspensionister, der kæmper for at klare dagen og vejen, er fuldstændigt glemt og udeladt af alle debatter. I hele mediebilledet eksisterer kun en eneste ”sandhed”, nemlig den at førtidspensionen er på 17.000 kr. og dermed basta!"
Posted on: Tue, 08 Oct 2013 13:07:47 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015