Mit problem med den form for frihed, som visse kapitalister - TopicsExpress



          

Mit problem med den form for frihed, som visse kapitalister argumenterer for, er netop at den er formel. Hvis TTIPs princip om investeringsbeskyttelse går igennem, vil det betyde at selskaber har ret til at lægge sag an mod lande, der, via demokratiske eller parlamentariske tiltag, skønnes at have negativ indflydelse på selskabernes produktivitet, fortjeneste og overordnede driftsvilkår. I teorien er befolkningen og politikerne i de pågældende land stadig frie til at ændre deres lovgivning, f.eks. pga. miljøbeskyttelse eller konkurrenceevne, arbejderrettigheder, etc. I praksis er de dog bundet af omstændigheder, der vil underordne politiske beslutningsprocesser kapitalens logik. I det omfang TTIP i sin nuværende form bliver ratificeret, vil det betyde to ting for Europa: 1) Den endelige afvikling af nationalstaten som en relevant politisk størrelse og 2) en de facto afskaffelse af demokratiet. Du mener jeg overdriver? Så galt kan det umuligt gå? Prøv at overveje, hvordan du som politiker nogensinde skulle kunne gøre dig håb om at blive valgt på en platform, der ville kræver skattestigninger for at kompensere for de massesøgsmål, der kommer til at følge i kølvandet på ethvert grønt eller velfærdsorienteret tiltag. Mærk dig mine ord: TTIP er sådan verden, som du kender den, ender. Ikke med et brag, men med en underskrift og simultantolk.
Posted on: Mon, 02 Dec 2013 13:26:15 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015