Når små hyggesamtaler eller fælles røverhistorier finder sted, træner vi børns hjerner, deres sprog og deres opmærksomhed, imens de fortæller deres egen selvkomponerede historie. ”Se mormor, en bondemand kører med sin traktor”, siger Elias 4 år. ”Ja” svarer jeg, da jeg ser i den retning Elias peger, ”Hvor tror du, at bondemanden skal hen?” ”Hmmm . . . jeg tror, han skal hjem og spise frokost med rugbrød og leverpostej og ha’ kaffe!” siger han efter lidt betænkningstid. ”Ja, - det tror jeg også”, siger jeg. ”Mon han skal spise frokost alene?”, spørger jeg. ”Hmmm … nej, han skal nok spise med sin bondekone. . . og hun skal nok også ha’ rugbrød med leverpostej”, siger Elias, mens han ser meget tænksom ud. ”Og måske skal de ha’ kage”, afslutter han.” En hyggelig og sjov lille sludder, hvor vi ser det for os. Elias og jeg ser bondemand og kone spise frokost. Men i virkeligheden er det meget mere end en lille sludder. Det er træning i fælles opmærksomhed. Det er træning i at holde fokus. Træning i at se ting for sig, som ikke nødvendigvis sker i virkeligheden. Vi ser det samme, vi taler om det samme, vi følger hinandens tanker og synsindtryk. Der kører en lille film i begge vore hjerner med en lille forestilling om, hvad der mon skal ske med den bondemand og hans traktor. Når denne lille scene er værdifuld, er det fordi, vi hermed støtter barnets indre forestillingsevne. Godt, at have øvet sig på, når hjernen senere skal lære bogstaver, trafikregler, forstå andres hensigter og følge andres tanker. Og vi kan alle stimulere, støtte og udfordre børns hjerner, når vi giver los for den indre forestilling. Alt efter barnets alder, kan vi stille alle mulige spørgsmål, som får deres hjerner til at forestille sig noget. Vi skal selvfølgelig huske at give god tid, når vi stiller spørgsmålene. Rigtig god tid! Så vil vi se, at børnene tænker, finder de indre billeder frem, og fortæller os, hvad de ser for deres indre blik. Selv har jeg haft held med at spørge ”Hvor mon den hund skal hen?”, eller ”Hvor er månen mon henne?”, ”Hvad tror du, at de arbejdsmænd skal lave?” eller ”Hvor tror du, at den flyver skal hen?” Udover, at det er utroligt hyggeligt, træner det både barnets opmærksomhed, visuelle forestilling, associationer og evnen til at formulere sig. Og der er jo selvfølgelig ikke noget helt rigtigt eller forkert svar. Ikke noget sandt eller falsk, men hver respons fra barnet kalder på vores respons. Måske tror vi det samme – måske tror vi noget andet. Hjernestimulation og fælles indre billeder er både hyggeligt og lærerigt. Prøv selv.
Posted on: Fri, 09 Aug 2013 19:50:45 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015