Også skrev ASH noget jeg rent faktisk kan give hende 100% ret i - TopicsExpress



          

Også skrev ASH noget jeg rent faktisk kan give hende 100% ret i hele vejen igennem. Utroligt... Men alt kan jo ske her i denne verden og har det med at ske... Det er en ligestillingsskændsel at Kvindfo får statsstøtte, når ingen anden tænketank får det. Kvindfo har udtjent sit formål som nødvendighed i det 21. århundrede. De har et fantastisk netværk og en allerede massiv opbakning mange steder fra. De kan sagtens stå på egne ben. Statsstøtte skal gå til innovative projekter af en helt særlig art eller til socialt sårbare grupper. IKKE til en veletableret og stærk organisation. Hånen bliver for hvert år tydeligere og tydeligere. Vores krisecentre til mænd får stort set ingenting - den præciserede hjælp til mænd i nød eksisterer stort set ikke. Vores mænd begår selvmord, dør før kvinder uden grund, har misbrugsproblemer, sidder i fængslet og bor på gaden. Samme år, som Kvinfo fik deres største bidrag fra staten på 6,7 millioner, stoppede statsstøtten til mandecentrene og mandepanellet blev lukket ned af vores ligestillingsminister. Jeg havde søgt om støtte til et krisecenter og studiecenter for mænd, som skulle køre i tre år for 3 millioner. Det vi helt konkret skulle studerede var at der lige netop er forskel på hvordan man hjælper mænd i krise - og at man IKKE kan bruge den samme tilgang hos kvinder. Det blev afvist. Det samtidigt med, at vi kunne dokumentere en helt utrolig succesrate fra det tidligere mandecenter (der blev lukket på grund af manglende støtte) ved at omtænke hvordan man hurtigere kunne få mænd på benene igen. Mænd skal faktisk hjælpes bemærkelsesværdigt lidt, for de tænker ikke sig selv som ofre. Alt dette skete i en periode, hvor Fyn var ekstremt hårdt ramt af massefyringer og kæmpestore virksomhedslukninger, som særligt ramte de fleste af vores mænd på Fyn. Vi havde helt konkret brug for det mandecenter... men nej. Pengene skulle åbenbart bruges på Kvinfos database... for en databaseoversigt over kvinder og kvinders historie er åbenbart vigtigere end levende mennesker. Tag endelig ikke fejl - jeg er akademiker og værdsætter værdien af information højt... men IKKE over mennesker. Aldrig over familier og deres børn. Aldrig. For de mænd mandecenteret hjalp havde børn. De havde familier og de havde voldsomme, dybe og tunge problemer. Mandecenteret stoppede helt konkret de her mænds sociale deroute nedad til gaden, misbrug, selvmord, skilsmisse og kriminalitet. Selvfølgelig skal krisecentrene og hjælpcentrene til kvinder og børn bevares. Selvfølgelig! Det er ikke det - det drejer sig om - og det har det aldrig været. Kvinfo er IKKE et krisecenter eller et hjælpecenter for kvinder. Det er udelukkende en ngo-organisation. Det er udelukkende en tænketank. Intet andet.
Posted on: Wed, 20 Nov 2013 10:52:02 +0000

Trending Topics



>
facebook/groups/163830433809301/ الحلم اللي حلمناه
The title of this video makes it appear to be some conspiratorial

Recently Viewed Topics




© 2015