Professor dr.med. ved Det Nordiske Cochrane Center på - TopicsExpress



          

Professor dr.med. ved Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet Peter C. Gøtzsche bliver i dag interviewet i Berlingske Tidende. Han mener at whistleblowere i lægemiddelindustrien skal nyde større beskyttelse, og samtidig skal bødestraffene for at fejlinformere myndigheder og læger mangedobles. Han beskriver lægemiddelindustriens arbejdsmetoder, og ifølge professoren er der en så udpræget brug af bestikkelse, returkommission og andre former for korruption, at det er afgørende at beskytte de folk, der taler ud om kritisable forhold. "Mange af præparaterne har meget alvorlige bivirkninger, og dem prøver virksomhederne at skjule for offentligheden. Konsekvenserne af, at ansatte ikke kan tale ud, kan være direkte dødelige for patienterne. Et lægemiddel kan sælges for milliarder af dollar. Nogle gange kan det dreje sig om firmaets overlevelse, hvis nogen afslører, at virksomhedens bedst sælgende lægemiddel er farligt," siger han og peger på, at det kan være rentabelt for medicinalvirksomhederne at snyde, fordi bøderne er så små, at de ifølge Peter C. Gøtzsche indregnes som en markedsføringspost. Derfor foreslår professoren en model, hvor bødestørrelserne for at fejlinformere læger og myndigheder hæves gevaldigt. På den måde har det en mere afskrækkende effekt over for virksomhederne. Samtidig kan en del af bødebeløbet gå til whistleblowerne, der ifølge Peter C. Gøtzsche næppe får noget arbejde igen, hvis de først har røbet ulovligheder. Peter C. Gøtzsche forslag lyder absolut interessant. Det er på tide der bliver gjort noget ved den betændte medicinalindustri. Men det er et langt sejt træk, og kræver ikke blot whistleblower-ordninger; men en gennemgribende ændring i, hvordan læger, forskere og politikere bliver domineret af medicinalindustrien. youtube/watch?v=te-nAxn-K3M
Posted on: Mon, 05 Aug 2013 11:09:09 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015