På tide med lov om fri fødsel af Egon Jakobsen, - TopicsExpress



          

På tide med lov om fri fødsel af Egon Jakobsen, Kristendemokraternes politiske næstformand Det er 40 år siden, vi fik loven om fri abort. Nu er det på tide, vi får en lov om fri fødsel! Kristendemokraterne ønsker en lovgivning, der ganske naturligt tilbyder gravide unge piger og kvinder hjælp til at beholde deres barn. I dag er en provokeret abort i alt for mange tilfælde det eneste reelle valg, når unge kvinder uventet bliver gravide. Kristendemokraterne ønsker, at abortsøgende skal tilbydes støtte til bolig, børnepasning, uddannelse og job, så de får en reel mulighed for at vælge at beholde barnet. Desuden ønsker KD, at der indføres en obligatorisk (lovbestemt) rådgivning om abortindgrebets fysiske og psykiske konsekvenser. Ingen kvinde vælger en provokeret abort, fordi det er den nemmeste løsning. Tværtimod. Derfor er det på tide med en lov, der understøtter graviditet og fødsel. Kristendemokraterne ønsker at lovgive for livet.
Posted on: Fri, 27 Sep 2013 14:59:15 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015