Religionsfrihed i et kristent fangeskab Efter denne noget ensidige beskrivelse af kristendommen ligger det lige for afsluttende at komme omkring begrebet religionsfrihed. Ofte spørger folk sig selv, hvorfor man ikke kan leve i harmoni uanset religiøs overbevisning. Er det fordi vi ikke har et konsensusverdensbillede? Svaret er enkelt – det tillader kristendommens monoteisme i reglen ikke! Den strukturmæssige opgave, at kombinere en bredt facetteret nordisk polyteistisk åndelighed, hvor naturen i sig selv spiller en afgørende rolle, med en mellemøstlig dommedagssekt er ganske simpelt en umulighed, særligt da den sidstnævnte udelukker alt andet end dens eget fundament. Kristendommen udelukker slet og ret religionsfrihed i sit udgangspunkt. Biblen den eneste sandhed – alt andet er simpelthen løgn! Til alt held er kristendommen så udvandet hvad angår Danmark i det 21. århundrede, at kirkerne står tomme og stort set ingen længere kender til den egentlige kristendom. Derfor kan moderne asatro fint leve sammen med moderne kulturkristne, på trods af den grundlæggende kristne destruktive idé om sandhedsmonopol. Den eneste årsag til, at der er plads til andre livsanskuelser end den kristne er, at de der kalder sig kristne ikke er det! Man hører ofte den klicheagtige udsagn ”Vi har et land, der bygger på kristne værdier”, hvilket er intet mindre end et klart udtryk for uvidenhed, med mindre man under ordet ”værdier” ikke medregner vort sprog, vore traditioner, vort folkevalg, ytringsfriheden, de nordiske omgivelser, folkets fortid, vores enorme kulturskat fra oldtiden, vores teofore stednavne overalt i landet og den særnordiske frihedstrang samt andre folkelige karaktertræk og genetik, ja størstedelen af samfundets fundament kan faktisk henføres til det førkristne. Men hvad sandt er; kristendommen har enorm indflydelse på hvad religion er for noget i vores bevidsthed, hvilket forståeligt nok men i lige grad uheldigt får mange til at favorisere ateismen. Når middelalderkirken ikke oplever den forventede lydighed hos folket, når folket ikke indfinder sig under den kristne guds lovord, griber kirken enhver lejlighed til tvang, løgn, uretfærdighed og evig fordømmelse af hedensk tradition. Men det oplever vi jo ikke i dagens Danmark. Nu har vi jo religionsfrihed - Eller har vi ? Kirken bruger ikke samme metoder som i 1100-tallet eller 1700-tallet, men den danske folkekirke sidder stadig på meget magt og undertrykkelse. Den eneste forskel er at kirken i dag, ved hjælp af en lempelig åndsløs kristendom med en bevidst løgnagtig profil, formår at lægge røgslør ikke alene over sin forbryderiske historie, men tillige over sin enorme magt i vort samfund den dag i dag. I følge Grundlovens § 4 er den Evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke og er som sådan understøttet af staten. Den Evangelisk-lutherske kirke har således en særstatus som Grundlovssikret. Dette er måske relevant i 1849 hvor Grundloven bliver vedtaget, da over 99% af den danske befolkning på denne tid er erklærede kristne - men det er de ikke længere! I dag står kirkerne tomme og medlemstallet af folkekirken er styrtdykkende. I 2011 er kun 79,8% af befolkningen medlemmer af folkekirken og kun 46% af Københavns nyfødte bliver døbt i kirken. Hertil kommer at langt størstedelen af folkekirkens medlemmer ikke er udmeldt på grund af den klassiske og endnu velfungerende kombination af uvidenhed, manipulation og dovenskab. Når ens børn bliver døbt, er der egentligt ikke tale om et valg, men et manglende fravalg. Alt kører på automatik, for at få flere betalende medlemmer af folkekirken. De fleste borgere anser det for dansk tradition, men tillægger det ikke de store religiøse overvejelser. Man skal aktivt gå ind og være imod kristen dåb før man slipper for at aflægge ed på, at man vil opfostre sit barn i den kristne tro osv.. Og det er da også smart at melde folk ind i “klubben” inden de selv kan svare ja eller nej. Her vil præsten straks protestere og hævde at barnet selv for lov at vælge når dette skal konfirmeres. - Nej, egentligt ikke. Det døbte barn kan få lov til at FRAVÆLGE, når det forventes at han/hun lader sig konfirmere. Belejligt nok skal dette aktive fravalg ske på et tidspunk hvor barnet 1) er mentalt under ombygning og 2) absolut ikke ønsker at skille sig ud fra flokken. Her sætter man de kommende konfirmander i et svært dilemma ”Vil du traditionen tro have en fest og en masse gaver som resten af dine venner, eller vil du skille dig ud, skuffe din familie og undvære både fest og gaver?”. De fleste bliver vel ikke engang spurgt, men må selv tage stilling, for at det overhovedet kommer på tale. Med andre ord; det kræver ikke bare selvstændighed, men et gennemført oprør at slippe af med sin kristne dåb. Men endnu større ja nærmest utænkeligt oprør kræver det for det danske Kongehus. For i følge Grundlovens § 6 skal Kongehuset være tilknyttet Evangelisk-lutherske kirke, hvilket for øvrigt let bliver modstridende med flere andre love. At Verdens ældste kongehus ved lov skal repræsentere kristendommen er slet og ret en skændsel mod vores historie. ”Men VI har jo religionsfrihed”, vil den alment uvidende straks føje til. Jamen det er faktisk ret nyt og endnu ikke helt gennemført. Fra reformationen i 1536 og frem til 1683, har vi kun ét lovligt trossamfund i Danmark, Den Evangelisk-lutherske kirke. Fra 1683 til 1849 har vi fire legetime trossamfund, fra 1849 til 1969 har vi 11 legetime trossamfund og fra 1969 til 2011 stiger tallet til 125 legetime trossamfund i Danmark. Denne eksplosion på de sidste 42 år er meget sigende og understreger hvorfor Grundlovens urimelige tilsikring af kristen religionstvang burde fjernes omgående. Selvom man er udmeldt af Folkekirken og er fritaget den egentlige kirkeskat, så er man stadig gennem sin almindelige skat med til at betale til kirken. Her er vel at mærke ikke blot tale om at man bidrager til kirkernes vedligeholdelse af de gamle bevaringsværdige bygninger. Nej man er også med til at betale til præsternes løn, det vil sige udbredelse af den kristne guds lovord. Der er tale om godt en mia. kr. hvert år. Hertil kommer at over 90% af teologernes uddannelse er betalt af staten, det vil sige at skatteborgerne også betaler til at uddanne folk til at udbredelse af den kristne guds lovord. Vi har tillige et statsfinansieret Kirkeministerium, men intet ministerium for nogen anden religion. De helligdage som de kristne har stjålet har de omdøbt og givet en kristen årsag, så det alene er de kristne helligdage er gældende. Således oplever det industrialiserede samfund kun frihed med kristen årsag, hvad end det gælder den offentlige sektor, den private sektor eller undervisningssystemet. På trods af at Folkeskolen siden 1975 ikke længere må være forkyndende, hedder det stadig kristendomskundskab. Og er det mon nogen tilfældighed, at godkendelsen af Forn Siðr som trossamfund er præcis sammenfaldende med henstillingen til landets folkeskoler om, at sløjfe Nordisk mytologi fra det faste pensum. Nu eksisterer faget kun på en enkelte skoleleders eller klasselæres interesse og initiativ. Fokus rettes i stedet mod de monoteismens mest agressive religioner islam og kristendommen. Det såkaldte Bibelselskab har endda udgivet en skolebibel, der selvfølgelig er stærkt afvigende fra den oprindelige bibel, for at få kristendommen til at fremstå mere sympatisk. Dette er der nu intet nyt i da Bibelselskabet af og til udgiver oversættelse af biben, der passer bedre til den måde man forsøger at profilere kristendommen på, altså med hovedvægt på fred, retfærdighed og næstekærlighed, og hvor man bevidst udlader ethvert ord om religionstvang, hellig krig, stening osv.. Kan man virkelig tale om religionsfrihed, så længe alle disse forhold er ejet og styret af kristne magthavere – så længe døden administreres af en kristen begravelsesmyndighed, det vil sige sognepræsten, så længe religionsforskere er teologer, så længe der er feltpræster, hospitalspræster, fængselspræster og studenterpræster, til at missionere på skatteborgernes regning hos soldaterne, de syge, de straffede og de studerende? Du kan helt selv vælge hvad du vil have at spise - men der er kun fisk på menukortet! Hovedkilde: Foredrag i Valby Kulturhus: Kristen magt i Danmark, 16. maj 2012 af Jens-André P. Herbener
Posted on: Mon, 16 Sep 2013 13:23:52 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015