Vi har taget en stor beslutning her i sommerferien, at flytte vores børn til en anden skole. Hvilket betyder, at de skal fra en lille landsby på Sjælland med toget til Odense. Og fordi Mikkel er fem og Karoline otte, tager jeg med dem, hver eneste dag, med arbejdet og computeren under armen. Og både jeg og børnene får en hverdag, som vil meget ulig den, vi har kendt de sidste mange år. Selvom de har været i skole og i børnehave, har vi haft vores base meget tæt på, og brugt den rigtig meget til at lade op i. I vores eget selvskab. Nu skal jeg være i en af Danmarks storbyer, fra morgen til skoleslut, med mange fremmede mennesker omkring mig. Og mine "kontorer" vil være forskellige steder, alt efter lyst og muligheder. Jeg har grædt og følt mig bange, når jeg havde brug for det. Jeg har også haft løsslupne grineflip, følt stor inspiration og spænding over at min og børnenes sjæl skal igennem ny udvikling. Og jeg kan derfor se nye muligheder ved dette nye eventyr. Når vi tager omsorg for vores frygt, som var den et lille barn, åbner vi op til sjælen og dens formål i nuet. Og vi kan se, hvor meget kærlighed der altid er. Hver eneste dag, i alle livets mirakler. Og ser vi den ikke, så gør vores børn det. Altid. Observer bare hvor deres glæde ligger henne. I leg, fantasi og nysgerrighed.
Posted on: Sat, 10 Aug 2013 18:29:26 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015