Antallet af folk med livsstilssygdomme i Danmark stiger stødt pga usund kost og for lidt motion. Fysisk aktivitet forebygger de fleste forekommende sygdomme, såsom sykkersyge, kræft, hjerte hjertekarsygdomme, knogleskørhed og andre såkaldte livsstilssygdomme. Man kalder det livsstilssygdomme, fordi det er nogle sygdomme, der kan opstå, hvis man lever en usund livsstil, hvis man eksempelvis spiser for meget usund mad, ryger og bevæger sig for lidt. Flere og flere mennesker lever her til dags rigtig usundt, og får sygdomme, som er knyttet til deres livsstil. Derfor bliver der i dag gjort enormt meget for at sætte fokus på, at folk skal begynde at ændre deres livsstil. Ellers kan det gå hen og blive meget grimt, fordi dette udvikler sig til, at man får enorme sundhedsmæssige, sociale og økonomiske problemer. Her er blandt andet nævn nogle sygdomme, der er knyttet til en usund livsstil: Fedme Udover fedme bliver begrebet overvægt også brugt meget i vores tid. Forskellen på disse to begreber er fordi, at man i overvægt vejer nogle kiloer ekstra end normalvægten, hvor derimod fedme betyder, at man vejer enormt meget. Fedme øger risikoen for sygdomme, og specielt hvis overvægtigheden er placeret i maven, der kan der efter forekomme følgesygdomme. Men hvis overvægten også er placeret i hofterne, som det normalt er hos kvinder, er det uskadeligt. Ved fedme er der massiv meget fedt på selve fedtdepoterne, derfor kan man opleve, at man tit har en federe overkrop end underkroppen og således. Fedme rammer den unge målgruppe, og rammer i det hele taget folk i de højtudviklede lande. Da der her overdrives med indtagese af fastfood (som jo trods alt er en moderne føde). Sukkersyge Type 2 sukkersyge er en type sygdomme, der som regel er knyttet til en usund livsstil. Fordi man i sin livsstil indtager for meget sukker, fedt tobaksrøg og inaktivitet. Før i tiden kaldte man sygdommen for ”gammelmandssukkersyge”, fordi man troede, at det kun var ældre mennesker, der fik sygdommen. I dag ved man, at det ikke har så meget med alderen at gøre. Den opstår som regel, fordi man lever et usundt liv . Hvis du har fået konstateret forhøjet kolesteroltal, er det vigtigt, at du forsøger at få det bragt ned i et fornuftigt leje igen. Det er altid en god ide at tale med din læge, hvis du har forhøjet kolesterolindhold i blodet. Men kost og motion er også vigtig. Forhøjet kolesterol Det allervigtigste i kosten, når du har forhøjet kolesteroltal, er at nedsætte kostens indhold af mættet fedt, der først og fremmest findes i fedt fra kød, fede mælkeprodukter inklusive smør. Et højt indhold af mættede fedtsyrer i kosten øger kolesterolindholdet i blodet, mens umættede fedtsyrer nedsætter det. Du skal dog stadig spare på fedtet, men især det mættede fedt. Det umættede fedt får vi bl.a. fra planteolier, fede fisk, nødder og avokadoer. Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning som senere kan føre til blodpropper. Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol har en beskyttende virkning. Det er forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning. LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og kostændringer. Kosten har som helhed betydning for forebyggelsen af hjertekarsygdomme, hvor blodets indhold af kolesterol jo kun er en del af det. Ved at følge de officielle kostråd - og ikke mindst rådet om mere frugt og grønt - nedsættes risikoen for hjertekarsygdomme. Kostens indhold af kolesterol har kun mindre betydning for blodets kolesterolindhold i forhold til kostens indhold af mættet fedt. Du skal dog også være opmærksom på kolesterolindholdet i kosten, hvis du behandles for forhøjet kolesterol. Kolesterol i kosten fås især fra æggeblommer, lever og torskerogn. Det er almindeligvis i orden at spise kolesterolholdige madvarer - som for eksempel æg - i moderate mængder, mens fisk og skaldyr, der også indeholder kolesterol, anses for at være sunde og hjertevenlige madvarer på grund af andre positive egenskaber ved fiskeprodukterne. På Fødevaredatabanken kan du se indholdet af kolesterol i diverse fødevarer. Generelt anbefales voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og børn mindst 60 minutter om dagen. Har du forhøjet kolesteroltal kan det godt betale sig at være endnu mere fysisk aktiv. Fysisk aktivitet øger det gavnlige HDL kolesterol og reducerer det skadelige LDL kolesterol. Effekten er sandsynligvis i højere grad relateret til mængden af fysisk aktivitet end intensiteten heraf.
Posted on: Tue, 26 Nov 2013 07:49:05 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015